Brobygning

Du kan sammen med din klasse og lærer komme på introduktionskursus i 8. klasse og i brobygning i 10. klasse. I 8. klasse bliver du introduceret til gymnasiet, mens du i 10. klasse deltager i et særligt tilrettelagt afklaringsforløb.
Du kan bruge oplevelserne, når du skal træffe dit videre studievalg.

På introduktionskurserne i 8. klasse får du mulighed for at opleve undervisningen på Ørestad Gymnasium og fornemme miljøet på skolen. Du kan kun komme på introduktionskursus sammen med din klasse og din lærer.

På Ørestad Gymnasium har vi valgt en anden måde at lave brobygning i 10. klasse på. Hele din klasse kommer sammen med din lærer ud i en hel uge, hvor I følger et særligt tilrettelagt løb. Brobygningen i 10. klasse skal være med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du vil søge ind på efter 10. klasse. Artikel Tårnby Bladet dec. 16 om brobygning på Ørestad Gymnasium:

Læs artiklen her som e-avis (gå til side 22) 


Både introduktions- og brobygningskurserne er kun for hele klasser med lærer. Kun I meget særlige tilfælde kan individuel brobygning arrangeres. Kontakt din lokale uu-vejleder.

Når du er på introduktionskursus eller i brobygning er det vigtigt, at du deltager i hele forløbet. Samtidig skal du følge de regler, der gælder på Ørestad Gymnasium.