Digitalt Gymnasium
Digitalt Gymnasium
Afspil video

På Ørestad Gymnasium, har vi valgt at al undervisningsmateriale skal være digitalt. Det betyder, at dine bøger, dine noter og dine opgaver alle er på din computer, og du skal derfor kun have din computer med i skole.

Når vi har valgt at være en digital skole, er det ikke kun fordi du slipper for at bære rundt på tunge bøger i skoletasken. Vi mener også, at det er vigtigt, at klæde de kommende generationer på til en fremtid med hastig teknologisk udvikling. Det er vigtigt, at man som ung i dag bliver en kompetent bruger af digitale værktøjer og får færdigheder i at begå sig i den digitale verden.

Som digital skole klæder vi dig på til at blive en kritisk bruger, så du lærer at overveje andres handlinger og udtryksformer i den virtuelle verden. Det kan f.eks. være at gennemskue kilder og at være kildekritisk, så du ikke fanges af “fake news”. Men du lærer også at bruge digitale værktøjer som en naturlig del af dit skolearbejde, både i f.eks. dansk, matematik og historie. 

Computer og licenser

Det er selvfølgelig helt op til dig, hvilken computer du vil have med i skole. Vi sørger for at levere licens til Windows Officepakken, så længe man er elev på skolen. Du får også licens til TI-Nspire (et matematikprogram) og adgang til ordbøger. 

Du skal være opmærksom på, at Chromebook eller Linux ikke understøtter disse programmer. 

Live-tv fra Mediebyen

På Ørestad Gymnasium har vi Mediefag A. Derfor har vi Mediebyen, som er vores satelitafdeling ved Fields, hvor vi har et professionelt studie. Herfra streamer vi vores morgensamlinger live og leverer professionelle tv-produktioner til blandt andet TV2 Lorry.

ÅBENT HUS 16. JANUAR 

Videoer om livet på Ørestad