fbpx

1f i Bergen for at arbejde med FNs verdensmål

1f var i april en uge i Bergen, sammen med rektor, Mads og tre lærere. Rejsen var en  forlængelse af et NORDPLUS-projekt om FNs verdensmål. Projektet er et samarbejde mellem Ørestad Gymnasium, Nordahl Griegs Videregående skole i Bergen, Norge og YBC i Nacka, Sverige. Forud for turen, hvor eleverne skulle have undervisning sammen med de norske og svenske gymnasieelever, havde de mødtes virtuelt og lavet projekter sammen over computeren.
 

Elevernes stemme er i dag Arrja fra 1f.

– Vi skulle til Bergen for, sammen med elever fra både Sverige og Norge, at komme med løsningsforslag til hvordan vi bremser klimaforandringerne, og samtidig lære mere om hvordan klimaforandringerne påvirker hvert vores land.

Inden vi tog afsted, havde vi samarbejdet med elever fra både Sverige og Norge over Zoom. Vi valgte sammen en problemstilling om stigninger i havniveauet og undersøgte, hvordan stigende havniveau ville påvirke hhv. Danmark, Norge og Sverige. Sammen skrev vi på den måde en opgave. 

 

Sprogbarrierer var ingen hindring

Det var en udfordring at skrive en opgave med elever man slet ikke kender og som ovenikøbet tale to forskellige sprog. Jeg følte at svensk og norsk er mere forbundet end dansk. Derfor var det nogengange lidt svært for os at forstå hvad de andre mente. Vi fandt dog hurtigt ud af at engelsk var key launguage, og begyndte hurtigt at kommunikere flydende på engelsk i stedet for på hvert vores modersmål. 

Filmproduktion på tværs af landegrænser

Da vi ankom lærte vi hurtigt de andre elever at kende. Vi skulle i grupper på tværs af lande, producere et produkt, der handlede om klimaet. Vi lavede en kortfilm på 5 minutter. Heldigvis var vi sammen med elever fra en mediefagsklasse fra Sverige, så de tog sig af alt det filmtekniske, mens vores opgave blev at researche og skabe indhold til filmen. 

 

Mødte klimaforskere på Bergen universitet

 

Udover at arbejde på filmen, var vi på en masse sjove udflugter. Vi udforskede Bergen på egen hånd og var til foredrag med internationale klimaforskere på universitetet. Jeg er derfor blevet en hel del klogere på klimaet efter turen. Selv om jeg havde en del viden i forvejen. Det var dejligt at se at der er rigtig mange mennesker, der forsker og arbejder med klimaforandringer til hverdag, og dermed gør en stor indsats for at bremse klimaforandringerne. Det var meget inspirerende. 

Klimaforandringer helt tæt på

Vi så også en masse eksperimenter, der viste hvordan klimaforandringer kunne påvirke fx havvandsstigninger. Vi blev også præsenteret for en masse undersøgelser, der viste hvordan normale vejrfænomener bliver forstærket af klimaforandringerne. Fx så vi billeder af en tornado i USA derendte med at blæse hele vejen til STorbrittanien. På den måde fik vi et indblik i hvordan normale vejrfænomener er blevet ekstreme og skaber en masse ødelæggelse, og i nogle tilfælde gør at folk mister deres hjælp.

 

Vi havde det virkeligt sjovt!

Ud over det faglige havde vi det virkeligt sjovt. Min klasse og jeg havde en uforglemmelig tur og blev rystet virkelig godt sammen. Vi boede på et lækkert hotel og blev på den måde rystet rigtig godt sammen. Vi gik, cyklede og kørte på el-løbehjul over hele byen, der var næsten blottet for biler. Jeg var ude med både nordmænd og svenskere og shoppe og hygge os. Vi holder stadig kontakten og glæder os til, at eleverne kommer og besøger os i København næste år.

Vil du vide mere om NordPlus projektet?

Så er der en artikel til dig lige her.