Beskriv multi med et ord: WAUW
De veloplagte elever findpudser de sidste detaljer, før de danner formation som en levende regnbue og råber et rungende kampråb inden publikum strømmer ind til den udsolgte forestilling.
Elevernes stemme er i dag skuespiller, backstage tekniker og anmelder
Kaya, Martha fra 2.m og Ina fra 1.i
Martha: “Vi har været igang siden Oktober, og vi glæder os mega meget til at vise hvad vi har arbejdet på i så lang tid.”
Kaya: “Der er en hel Særlig energi. Og vi lærer hinanden at kende meget intenst. Det er faktisk som en lille familie.”
Årets anmeldelse skrevet af Ina 1.e
“Drømme. I søvnen er drømme en række af billeder og fænomener.” Sådan starter årets multiforestilling ved navn Et Drømmecirkus ud. Man bliver straks trukket ind i det magiske univers, hvor virkeligheden er drømmende. OEG’s ånd er med hele vejen, og det kan mærkes på det stærke sammenhold, som stråler ud af scenen. Det kan endda være, at man genkender et par ansigter, og det er netop det multiforstillingen handler om.
Passion for scenekunsten
For det første er den udført med passion for scenekunsten, og for det andet er det elever, som man har samme forudsætninger som, og derfor kommer den helt nær. Det er en forestilling, hvor man får alverdens farver at se, både på scenen, men også på lyset, skaber den perfekte stemning og det fungerer rigtig godt.
Du får hele pakken; både dansere, skuespillere og talenter, både med og uden instrumenter. “Man kan kun huske 5% af drømmen, men jeg kan forsikre, at I kan huske 100% af denne forestilling,” siger cirkusdirektøren, og det kan man klart sige, at jeg gjorde. En varm anbefaling her fra!