fbpx

Biblioteket

Ørestad Bibliotek ligger lige om hjørnet – brug det!

På Ørestad Bibliotek, lige ved siden af OEG, er det muligt at få hjælp til at finde de rigtige bøger, artikler, databaser, rapporter og internetsider til din opgave.

Man behøver ikke at forklare, hvad en SRP eller en FS-opgave er, for det ved bibliotekarerne godt.

Hvad enten du skriver om 2. verdenskrig eller gensplejsning, kan bibliotekarerne hjælpe dig med inspiration til litteratur, der kan gøre din opgave bedre, og de kan spare dig for tidsspilde ved upræcise søgninger.

Men lad være med at vente til dagen inden, du skal aflevere.

Et godt tip er at sende en mail på forhånd til bibgym@kff.kk.dk – du skal beskrive emnet for din opgave, så bibliotekarerne kan sætte sig ind i stoffet og give dig bedre vejledning.

Meld dig ind på biblioteket

Send bibliotekaren en mail: bibgymkff.kk.dk

 “Sørg for at blive meldt ind. Så kan vi komme i gang med at hjælpe dig og du får adgang til en lang række elektroniske ressourcer.”

– Bibliotekarerne

Du kan blandt andet bruge:

Bibliotekets mange E-materialer

Der er adgang til alle resurserne, når du benytter bibliotekets maskiner (Publikums nettet).

Logger du på hjemmefra (med CPR nr. og pinkode) har du kun adgang til ressourcerne, hvis du bor i Københavns Kommune. I det tilfælde kan du med fordel undersøge hvad din hjemkommune tilbyder.

Bibliotekarerne kan hjælpe med at søge i databaserne uanset hvor du bor. Hvis du er i tvivl, så kontakt biblioteket på mail: bibgym@kff.kk.dk

Temaet Uddannelse

Her kan du ud fra fag og fakulteter mm. få gode tips og vejledning til informationssøgning i forhold til bøger, net og E-materialer. Siden er målrettet gymnasiebrug.