Rektors tale til translokation

23. juni 2017

Tale til translokation 2017 af rektor Allan Kjær Andersen, Ørestad Gymnasium.

19466425_1484392491624649_5840114942948726141_o

Kære studenter,

Jeg holdt jo en tale for jer onsdags, men jeg tror ikke, den helt holder i dag. Så i dag har jeg forberedt en tale, som jeg selv har skrevet.

Når en rektor holder translokationstale så skal der være formaninger til de unge mennesker om, hvad de bør gøre og lægge vægt på for at leve et godt liv. Denne tale skal ikke være en undtagelse. Jeg er stor fan af Frank Ocean, og for at få den bedste rådgivning har jeg været i kontakt med Frank Oceans mor. I et telefonopkald sagde hun:

“You understand the things I have taught you.

Not to drink alcohol, not to use drugs.

Don’t use that cocaine or marijuana because that stuff is highly addictive.

When people become weed-heads they become sluggish, lazy, stupid and unconcerned.

That’s all marijuana does to you, okay?”

Netop i dag skal jeg ikke belære jer om alkohol og stoffers skadelige virkningen – noget af det mærker I sikkert lige nu, eller også vil I komme til det i morgen. Men det hun er bange for er, at den gode Frank bliver ”sluggish, lazy, stupid and unconcerned”. Hun advarer mod ligegyldighed, sløvhed og mangel på engagement og holdning.

CHANGEMAKERS

Det er I heldigvis enige med mig i. Derfor har vi i fællesskab sat et stort og vigtigt skib i søen, som vi kalder OEG changemakers. Et godt dansk ord. Det drejer sig at udvikle et inkluderende skolefællesskab, hvor alle kan deltage og engagere sig. Hvor ingen er udenfor, og hvor alle sammen med andre skaber noget, som de synes, er vigtigt.

Ashoka Change Maker Schools, som er internationalt netværk som vi er medlem af, definerer en changemaker på denne måde:

• En person der har kompetencen til og ønsket om at leve for det fælles gode;

• En person der har lært at trives og hjælpe andre med at trives i den moderne verden;

• En person der har lært at søge efter og handle i forhold til at forbedre vores kollektive livskvalitet;

• En person der har lært at se sociale og miljømæssige problemer – selv de mindste – og at træde til i forhold til at løse disse problemer.

Det er store ord og meget ambitiøst, men I er gået aktivt ind i projektet. Det har været en stor ære for mig sammen med mange af jer at sætte dette initiativ i gang og så hurtigt se resultater af det.

I en årgang med fantastiske ressourcer, og I har brugt mange af dem både i jeres skolearbejde og til at skabe en kultur med aktiviteter uden for skolen. Et aktivt elevråd man kan mærke. Udvalg om vigtige emner som miljø, Amnesty og seksuelle minoriteter. Arrangementer uden for skoletiden med appel til skolens forskellige elevgrupper. Digitale OEG-samlinger med bid. Jeg tror at I har gjort det så godt, at de kommende 2g’ere og 3g’ere kan føre arbejdet videre. I har skabt en aktiv ”OEG spirit”.

EN MODERNISERING AF DANNELSESBEGREBET

I virkeligheden er det, vi har gjort med vores change maker initiativ, at vi har moderniseret begrebet om almen dannelsen. Det er jo gymnasiets opgave at give de unge studieforberedelse og almen dannelse. En klog kollega definerede engang almen dannelse på denne måde:

 Der er andre en dig

 Der har været nogen før dig

 Der kommer nogen efter dig

Dannelse handler om at overskride sig selv sammen med andre. Der er noget, der er større end en selv, som man kan blive en del af. Et demokrati, en videnshorisont, værdifællesskaber, smagsfællesskaber, en historie, lokale og globale udfordringer. I gymnasiet lægges et vigtigt fundament for denne livslange selvoverskridelse. Det handler ikke bare om at tilegne sig kanoniske tekster (selv om det bestemt er vigtigt), men om at gøre indsigterne til sine egne og være i stand til sammen med andre at handle i forhold til ens omverden.

Gymnasiet er en tryg øvebane i selvoverskridelse, og den har I udnyttet. Nu skal I tage den erfaring med jer: at det er fedt at være nysgerrig og blive klogere, at det er fedt at gøre noget sammen med andre, at det er fedt at handle for at gøre ting bedre, at livet bliver rigere når man ikke bare følger strømmen men selv er med til at definere hvor strømmen skal strømme hen.

DET GLOBALE LABORATORIUM

I kommer til at leve i usikre tider, hvor der virkelig bliver brug for jeres kompetencer og engagement. Klima, folkebevægelser og de reaktioner de skaber, global ulighed, usikre demokratier, den globaliserede verdensøkonomi. Man kan let tabe pusten og tænke. OK, godt nok er jeg changemaker fra OEG, og godt nok er jeg ret god, men hvad kan lille jeg gøre ved alle disse udfordringer. Der er bare ikke andre til at gøre det. ”There is no Planet B”.
På hver vores sted kan vi sammen med andre gøre noget for at verden bliver et godt sted.

Vi bor I Danmark, og her går det jo meget godt – selv om Norge har overhalet os i lykke-indekset.

“I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

stå mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!”

Sådan lyder det i H.C. Andersens sang. Når vi synger denne dejlige sang, kan det let lyde nostalgisk tilbageskuende til en tid, hvor hvert land kunne tage sig af sig selv og sine egne problemer og til en tid hvor det var mere éntydigt hvad det vil sige at være dansk.

Når Isam B synger den samme sang giver han den en rytmisk og melodisk twist, så den lige pludselig afspejler de moderne Danmarks kulturelle mangfoldighed.

Og allerede H.C. Andersen var både dansk og kosmopolit. Han taler netop om, at ”derfra min verden går”. Men for Andersen sluttede den slet ikke der. Han var vild med at rejse og møde kulturer der var helt anderledes end den danske han kom fra.

I den moderne verden er det lokale og globale filtret uløseligt sammen. Problemerne er globale, markedet er et verdensmarked, politiske strukturer påvirker direkte hinanden, det ene lands økonomiske problemer og ulighedsproblemer er de andet lands flygtninge. Hvor vi end finder vores plads i samfundet vil vi skulle løse problemer sammen med nogen der er forskellige fra os selv. Også meget forskellige.

Kig jer omkring. Se på hinanden. I er alle OEG’ere. Og hvor er i en skøn blanding af personligheder, sociale baggrunde, kulturer. I har kunnet skabe en ”OEG spirit” af mangfoldigheden. Et fællesskab af individualiteter. Det er en vigtig erfaring I kan tage med jer fra OEG, når I skal skabe resultater sammen med nogen der kommer et helt andet sted fra end I gør.

Vi har måske ikke talt så meget om det. I har bare gjort det. Men når man skal være sammen og gøre noget sammen med nogen der er anderledes end en selv, så må man vide hvor man selv kommer fra. Man skal være en karakter, have et kompas af værdier og eksistentielle pejlemærker, som man orienterer sig efter.

Hvis man ikke har det, er man vanskelig at aflæse for andre, uinteressant og man er tilbøjelig til bare at tilpasse sig andre. Men samtidig må man have en åben og inviterende attitude. En oprigtig interesse for at undersøge det, der er anderledes end en selv. Empati. En radar, der indfanger andre mennesker.

Når man både har kompas og radar bliver et kulturmøde interessant, og så kan forskelle blive en styrke. Så kan forskelle blive berigende og give nye overraskende perspektiver og ikke selvbekræftende og konfliktoptrappende.

OEG er sådan et globalt laboratorium, hvor vi insisterer på, at skolefællesskabet skabes på grundlag af interessante forskelle mellem individer. Men samtidig ved vi hvor vi kommer fra: Danmark med dets historie, demokratiske værdier, tolerance og frisind, men mange forskellige måder at forstå og praktisere det på.

DEN SOCIALE FORDOBLING

Indimellem bliver jeres generation karakteriseret som ”Generation head down”. At I har opmærksomheden bortvendt fra den fysiske sociale sammenhæng i indgår i for i stedet at have hoved ned i smartphonen, hvor i deler ligegyldige opdateringer om ingenting med vennerne på de sociale medier. Sådan er det selvfølgelig også. Men ikke kun. Og i øvrigt er I ikke værre end de andre generationer.

Når medierne bringer historier om ungdommens medieforbrug er det som oftest med dystopiske skræmmebilleder om de sociale medier som et narcissistisk ekko af dumhed. Og om at de digitale medier skader de unges evne til at fokusere og koncentrere sig. I sådanne historier er heltene – ofte journalisten selv – dem der flytter på landet uden for civiliseret netdækning og nøjes med en Nokia 3110 retro.

Men det er jo ikke digital dannelse. Det er digitalt detox, og det kan være en god idé i kortere eller længere perioder, hvis man er blevet afhængig af opdateringsstrømmen. Men det er ikke velegnet som generel opskrift for adfærd i en verden der bliver stadig mere digitaliseret.

Vi har her på skolen forsøgt en anden vej: at være digital skole i en digital verden. At anvende de digitale medier til at kommunikere, dele, søge viden, vurdere viden og selv finde løsninger. Lære ikke at lade sig diktere af mediet, men selv styre anvendelsen af mediet. Hvor godt er det lige lykkedes? Hvad er der på skærmene, når man går forbi? Men samtidig producerer i Interessante film om vigtige emner, skaber digitale samlinger, skriver blogs, laver projekter sammen i Google Docs.

Vores liv er fordoblet. Vi bærer socialiteten med os. Det er et vilkår. Det er skolens dannelsesopgave at gøre os i stand til det at bære det. Den digitale verden indeholder enorme potentialer. Nogle er skræmmende, andre mere forjættende. Og det er denne modsigelsesfyldte verden vi skal kunne orientere os i.

Når vi bærer socialiteten med os, bærer vi også faren for eksklusion med os. Følelsen af ikke at være en del af en lige så interessant sammenhæng som man kan se på opdateringerne at de andre har, ikke at have et rigtigt liv. Så kan den sociale eksponering føre til depression og disengagement.

Hvis man skal kunne beherske de digitale medier, handler det om at være nogen, have en karakter, noget man står for, noget man vil. At være en changemaker der selv vil noget og ikke bare et ekko af dumme opdateringer om uinteressante begivenheder. At være en del af noget vigtigt. sam-skabelse, vi-tænkning, networking om noget der betyder noget. Og det kan kræve, at man i kortere eller længere perioder nedtoner sin digitale liv og giver sig selv tid til refleksion.

 AFSLUTTENDE FORMANINGER

Frank Oceans mor havde flere formaninger:

”Listen, stop trying to be somebody else.

Be yourself and know that that’s good enough.

Don’t try to be someone else.

Don’t try to be like someone else, don’t try to act like someone else, be yourself.

Be secure with yourself.

Rely and trust upon your own decisions.

On your own beliefs.”

Det er gode og rigtige formaninger: at tage sig selv alvorligt, tro på sig selv, ville noget med sit liv, have mod til at være sig selv.

Men jeg synes hun mangler noget vigtigt. Man kan kun blive sig selv, hvis man kan træde i relation til andre og medvirke til at skabe sammen med andre uden at underlægge sig. Have et højere mål, der overskrider ens egen horisont. Være sig selv i et fællesskab om noget. Både kompas og radar. I et engageret og handlende fællesskab.

Jeg håber, I har kunnet bruge OEG som en ramme om at blive jer selv i et sådant fællesskab. Og at I nu er klar til at fortsætte jeres fortsatte rejse mod jer selv i nye handlende fællesskaber. At dimittere betyder at sende bort, og det gør jeg med god samvittighed, for jeg ved, at I er klar.

Med disse ord dimitterer jeg jer hermed fra Ørestad Gymnasium.

Rektor Allan Kjær Andersen. Translokationen den 23. juni 2017

Rektors blog

‘Rektors blog’ bringer talen fra translokation på Ørestad Gymnasium, 23.juni 2017.

Læs tidligere Rektors Blog her