fbpx

Den sidste tid

Festlige begivenheder for 3.g’erne

De sidste par måneder i 3.g er altid begivenhedsrige her på OEG. Det er her, du er til de sidste fester, du begynder på de sidste forløb i fagene og færdiggør dine sidste afleveringer og så starter læseferien, hvor alle eksaminerne ligger. 3.g er for mange det hårdeste år fagligt, men heldigvis sker der også en masse spændende ting. Her kan du læse om mange af de fantastiske traditioner, vi har for 3.g’erne.

 
Engelsk Fag undervisning Ørestad Gymnasium

Blå bogs-tur 

Her på OEG er der tradition for, at alle 3.g klasserne skriver blå bog. De plejer at mødes klassevis, og skrive en side om hver elev. Her skriver de alt, der kendetegner eleven såsom: sjove minder, kælenavne og fremtidsscenarier.

Gallafesten

Gallafesten er den mest unikke af årets fester. Alle kan deltage, men aftenens fokus er på 3.g’erne. Galla er nemlig 3.g’ernes sidste fest på OEG og stemningen er selvfølgelig helt vildt god.

Traditionen tro handler det om at gøre noget ud af sig selv. Derfor sætter man håret, finder sit pæneste tøj frem og lader joggingtøjet blive hjemme til dagen derpå.

 

Læs mere om Galla og festerne på OEG her

Læs mere om Galla og festerne på OEG her

Gallapartnere
Julefest Ørestad Gymnasium

Farvelvideoer

I slutningen af skoleåret plejer alle klasserne at lave en farvelvideo med alle deres sjove videoer og billeder fra gymnasietiden. Farvlevideoerne bliver vist i kantinen på sidste skoledag og alle kan se med. Efter klasserne har vist deres videoer, afholder de nomineringer, hvor de giver priser til 1. og 2.g’erne.

Eksamensbingo

Det er til eksamenscaféen, at 3.g’erne finder ud af, hvilke eksamener de har trukket, og dermed hvilke fag de skal op i. Eksamenslodtrækningen offentliggøres igennem en vild omgang eksamensbingo.

 

Til eksamensbingo får hver elev tildelt en personlig bingoplade. Hvert nummer står for et bestemt fag, og rektor læser tallene op et af gangen, efterfulgt af hvilket fag tallet står for. Der jubles og der grædes, når 3.g’erne finder ud af, om det er et af deres stærke eller svage fag, de har trukket.

 

Eksamenscaféen holdes aftenen inden læseferiens start. Der er fællesmiddag inden bingo og dresscoden er farvekoordineret efter hvilken klasse man går i.

 

Videoen er fra eksamensbingo 2019 og er filmet af en tidligere elev.

OEG bandet Dimission Ørestad Gymnasium
OEG bandet Dimission Ørestad Gymnasium

Studentertiden

Studentertiden er en traditionsrig og festlig periode. Studenterne udklækkes den sidste uge af juni måned. 

På Ørestad Gymnasium foregår fejringen af elevens sidste eksamen på terrassen bag skolen, hvor forældre og venner kan stå klar til at modtage studenterne og sætte huen på. Vi pynter op og sætter borde op, så familien har mulighed for at fejre den nyudklækkede student. 

Den sidste eksamensdag holder skolen en studenterfest for alle de nyudklækkede studenter. De spiser middag sammen med deres lærere, og der er tradition for underholdning bagefter.

Den helt store dag er dimissionen, som foregår den sidste lørdag i juni måned. Det er her, studenterne får overrakt deres eksamensbevis. Når dimissionen er overstået, tager studenterne afsted i deres pyntede vogne for at besøge hinandens familier. 

Inden eksamen er der også en traditionsrig fest, nemlig Gallafesten. 3.g’erne kommer i deres flotteste dress, og indleder festen med at danse les lanciers. Forældre er velkomne til at komme og se på. Herefter spiser lærere og elever middag sammen, hvorefter 3’g’erne marcherer ned ad trappen til fest sammen med elever fra 1.g og 2.g.