Astronomi

Astronomi er for dig der:

  • Er interesseret i universets opbygning
  • Vil lære hvordan jorden, planeterne, stjernerne og hele universet blev skabt. 
  • Vil lære om de mærkelige ting som sorte huller, mørkt stof og mørk energi
  • Tænker på om der kunne være liv derude

Astronomi på gymnasiet

Astronomi er et naturvidenskabeligt fag som har med beskrivelsen af universet og dets bestanddele at gøre. Astronomi anvender alle de naturvidenskabelige fag, for at vi kan blive klogere på universet.

Astronomi beskæftiger sig med observationer af universet og teorier om universet, som kan fortælle os, hvordan det er opbygget og fungerer. I forsøget på at forstå universet, vil vi i undervisningen lave observationer, arbejde med målinger foretaget af fx satellitter og arbejde med computersimuleringer af forskellige fænomener. 

Vi arbejder med:

  • Eksperimenter som kan omfatte observationer af nattehimlen
  • Behandling af datamateriale og satellitbilleder 
  • Virtuelle eksperimenter
  • At formidle videnskabelige resultater til en bestemt målgruppe

Hvordan foregår undervisningen 

Undervisningen er en kombination af teori og praksis, således at det faglige eksemplificeres ved en række forsøg inden for hvert forløb. Vi arbejder projektorienteret, og du skal arbejde med din egen portfolio, som består af tekster, materiale knyttet til dine observationer og andet eksperimentelt arbejde samt dine efterbehandling af dette arbejde.

 

Særlige ting vi laver:

Vi arbejder med satellitdata med blandt andet observationer af exoplaneter, og bruger  skolens stjernekikkert til observationer af stjernehimlen. Vi tager også på ekskursion til fx Planetariet.

 

Vi har fx om emnerne:

  • Solsystemet; hvad er specielt ved planeterne
  • Stjerner og deres egenskaber
  • Exoplaneter og er der liv derude?
  • Supernova eksplosioner 
  • Galakser og deres udvikling
  • Mørk stof som holder galakserne sammen
  • Mørk energi som får universet til at udvide sig
  • Big Bang teorien og hvor det hele kommer fra