Filippa Engholm – Student 2020
Filippa Engholm – Student 2020
Hvad studerer du eller arbejder du med i dag?
I dag studerer jeg Engelsk og Fransk Litteratur på eliteuniversitetet University of St Andrews, der i skrivende stund er det bedste universitet i Storbritannien rangeret over både Oxford og Cambridge. Med denne uddannelse håber jeg på at forfølge en akademisk karriere inden for litteratur.
Hvilket år blev du student?
Jeg blev student i 2020 også kendt som “corona-året”.
Hvilken studieretning gik du på?
Jeg gik efter journalistik-linjen, men da den ikke blev oprette det år, endte jeg med at gå på studieretningen Engelsk A og Samfundsfag A.
Hvad var det vigtigste, som du tog med dig fra OEG?
OEG tilbød mig nogle helt ekstraordinære muligheder, som er 1:1 grunden til, at jeg i dag kan gå på mit drømmeuniversitet. Jeg fik lov til at tage fransk på A-niveau i 1.g, hvilket betød, at jeg endte op med seks A-fag. Jeg fik lov til at være en del af ATU, CAE classes, SCIINNO, Spansk Excelente og fik dispensation til at skrive min SRP på engelsk. Hvis du vil gøre noget mere ud af dine gymnasieår, så er der et helt fantastisk, originalt og passioneret lærerkollegie på OEG, der står klar til at hjælpe dig med at realisere det. Det vil jeg aldrig glemme mit gamle gymnasium for ❤️