fbpx

Indblik i 2g’ernes arbejde med casefilm

I uge 43 deltog fem 2.g-klasser i et ret vildt projekt. De gik nemlig fra at være skoleelever til at grundlægge deres eget kreative bureau i rollespillet “Bureau for en uge”. Temaet for ugen var digitale krænkelser blandt unge. 


Ud over at få en masse viden om digitale krænkelser, innovative arbejdsmetoder og udvikling af kreative produkter, lavede eleverne både rørende og tankevækkende casefilm om problemet med digitale krænkelser blandt unge. 


“Hvis jeg blev krænket i dag, ville jeg vide, hvilke redskaber jeg har. Man skal ikke føle skam over sig selv. For hvis jeg har taget et billede, er det ikke min skyld, at det bliver delt med halvdelen af Danmark.” – Elev i 2g.


Ugen er nu slut og vinderne af filmpriserne blev i fredags fundet ved et stort awardshow. Du kan se alle filmene om digitale krænkelser på vores YouTube-kanal OEGTuben. Vinderfilmen “Tænk før du deler” kan ses på forrige post. Vi håber filmene bliver delt vidt og bredt, så vi kan komme problemet med digitale krænkelser til livs.


Herunder kan du se et recap af ugen og høre, hvad eleverne fik ud af projektet.