fbpx

Introdag på Kongelundsfortet

 

Kære kommende 1.g’er

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig introdag sammen med din klasse i starten af det nye skoleår. Her vil der vente engagerede og energiske lærere, der sætter rammerne for en række sjove, kreative og spændende aktiviteter. Du kan forvente både at skulle afprøve nye ting, få lidt sved på panden og skulle bruge indersiden af hovedet.

 

Introdagen foregår på Kongelundsfortet, men I mødes på Ørestad Gymnasium kl. 08.15, og køres i bus derud. Bussen kører hjem kl. 14.45, så du er på Ørestad Gymnasium omkring kl. 15.15.

 

Du skal huske:

  • Påklædning og sko du kan bevæge dig og være aktiv i, og som kan tåle lidt vand og vind (tænk idrætstøj og sko).

  • Påklædning, der tager højde for vejret. Vi er udendørs hele dagen, også i tilfælde af regnvejr.

  • Madpakke, mellemmåltider og drikkevarer/drikkedunk til en lang dag (der er ikke mulighed for at købe på dagen)

  • Solcreme, hvis vejret er godt

Et godt råd er at være pessimistisk med vejret. I kan altid tage et lag tøj af, men I kan ikke tage mere tøj på, hvis I ikke har det med. Husk derfor at se vejrudsigten!

 

På introdagene er indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer selvfølgeligt forbudt. I tilfælde af overtrædelse betyder det øjeblikkelig hjemsendelse for egen regning og efterfølgende disciplinering ift. skolens studieordensregler.

 

Deltagelse i turen er obligatorisk, og er inkluderet i den samlede elevbetaling, du allerede har betalt til skolen. Såfremt du har sygdom eller indtager medicin, der kræver særlig opmærksomhed, bedes du huske at fortælle dette til den lærer, der er med på turen. 

 

Vi glæder os til en forrygende dag sammen med jer 🙂