fbpx

Mød LGBTQ+ udvalget

På OEG har vi mange aktive og engagerede elevudvalg, der arbejder benhårdt på at OEG endnu mere spændende, relevant og sjovt for eleverne. Et af dem er LGBTQ+ udvalget, der har som mål at gøre OEG trygt og rummeligt for alle elever.

Elevernes stemme er i dag forpersonerne for LGBTQ+ udvalget, Martha og Kaya fra 2m.

Hvem er LGBTQ+ udvalget?

LGBTQ+ udvalget er lavet for at danne et trygt sted for LGBTQ+ personer på OEG. Vores mål er at skabe mere mangfoldighed og mindre diskrimination bl.a. ved at informere folk om LGBTQ+ miljøet, og hvad det indebærer at være queer. I udvalget finder vi sammen på ideer til, hvad vi vil arbejde med. Vi planlægger fx at få LGBTQ+ organisationer, ud på skolen for at holde foredrag.

Udover at lære folk om LGBTQ+, vil vi også være medvirkende til at eleverne får nye bekendtskaber på tværs af klasserne i et trygt og åbent rum. I  vores udvalg er der plads til alle, så selvom du ikke er en del af LGBTQ+ , kan du stadig være med i udvalget, hvis du er interesseret i at skabe et mere trygt OEG. 

Hvorfor er LGBTQ+ udvalget vigtigt? 

Vi mener, at udvalget er vigtigt for at skabe en mere mangfoldig og inkluderende hverdag på OEG. Samtidig er det også vigtig med et trygt forum for LGBTQ+ unge, så de har et sted på skolen, hvor de kan føle sig accepterede og velkommne. Vi ønsker derudover at skabe en større forståelse og indsigt i LGBTQ+ miljøet blandt eleverne, så vi kan mindske diskrimination og intolerance på skolen.

Hvad får ud af at være med i LGBTQ+ udvalget?

Som sagt er det ikke et krav at være LGBTQ+ person for at være med i udvalget, og der er derfor plads til alle. Men vi kan garantere, at du får dig et godt og accepterende fællesskab på tværs af klasser og årgange.

Du får også mulighed for at få indsigt i LGBTQ+ miljøet og lære en masse nye ting. Samtidigt er du med til at skabe et mere mangfoldigt og accepterende OEG. For at styrke vores fællesskab i udvalget arrangerer vi også hyggelige arrangementer som fx biografture.

Vil du være med?

Her kan du læse mere om OEGs seje elevudvalg, og se hvordan du joiner.