Silas og Nanna til European Business Games i Bologna

15. august 2019

I sommerferien var to af vores dygtige erhvervsøkonomielever en tur i Bologna for at deltage i European Business Games. De havde udarbejdet en fiktiv virksomhed og produkt, som de skulle præsentere.

Se deres præsentation i videoen herunder, og læs deres egen oplevelse af turen under videoen.


Afspil video
“Mens de fleste 1., 2., og 3. G’er var på Roskilde festival, havde vi ikke helt ferie endnu, men var derimod på hårdt arbejde i Italien.
Baggrund for turen
Gennem skoleåret har vi, som en obligatorisk del erhvervsøkonomi,  arbejdet med at skabe en fiktiv virksomhed, hvor vi har skulle bruge teorien fra undervisningen til at kigge på alle aspekter i det at starte en virksomhed, bl.a. Et 3-årigt budget og en forretningsplan.
Vores gruppe havde en pølsebakke, der er optimeret til festivalbrug. Selve ideen og optimeringen af pølsebakke kommer af et projekt i vores faglige samspil mellem biologi, matematik og idræt. Her var vores opgave at optimere den traditionelle pølsebakke ud fra en række krav. Vi fandt det sjovt og jokede lidt med at skabe en virksomhed på baggrund af pølsebakken, hvorefter det blev en realitet gennem erhvervsøkonomi, der senere fik os til Italien.
Udover at virksomheden skulle bruges til en eksamen, var en del af det også at vi skulle konkurrere mod en række hold fra skolen, hvoraf vinderholdet blev sendt til Modena i Italien for at konkurrere i en international konkurrence kaldet “European Business Games”, her konkurrere syv hold fra 6 forskellige nationer.
Vi var ude og lege turister
Gennem de 5 dage, så vi en lang række forskellige seværdigheder. Rundvisninger i “The historical center of Modena” og “the historical center of castelvetro di modena”. Fordi at vi var i Modena, som også var hjemsted for Enzo ferrari, besøgte vi Ferrari museet i Modena. Her så vi en lang række af Ferrari biler fra gennem tiden, samtidig fortalte guiden om historien bag, som eksempel at Ferrari begyndte at producere til gadebrug for at tjene penge til racerløbene. Derudover besøgte vi to lokale producenter af henholdsvis traditionel balsamico eddike og parmasan. Hos de to producenter smagte vi på deres varer og fik produktionsmetoder og historier fortalt, hvilket var rimelig spændende at høre om.
Det sociale
Både frokost og aftensmaden foregik på restauranter, hvor vi spiste sammen med de andre hold. Trods en lille sprogbarriere fik vi både talt og ikke mindst grinet en masse samme med en masse nye og søde mennesker fra de forskellige lande der deltog.
Den sidste aften blev brugt på et mindre ædegilde, hvor både dommere, lærere og elever deltog, efterfulgt af en fest med DJ og dansegulv. Under festen dansede vi os bogstavelig talt til blods. Det endte med at vi havde hevet alle deltagere med op på gulvet, hvor vi brugte resten af aftenen.
Vi har siden vores tur sendt postkort frem og tilbage med både det kroatiske og tjekkiske hold
Finalen
På den fjerde dag blev selve finalen afholdt. Her skulle hvert hold pitche deres ide og virksomhed for de i alt 7 dommere. I forbindelse med vores pitch havde vi lavet pølsebakker til alle dommerne med deres respektive flag som låg. Derudover havde vi, til dommerne, både fundet brød og pølser efter en 4 kilometer lang Vandretur hver vej, samt dansk øl.
Blandt de konkurrerende virksomheders produkter var der bl.a. En app, der skulle modkæmpe madspild, et armbånd, der skulle gøre det lettere at stå op om morgenen, en hightech jakke og en tilførelse til højehæle, som skulle gøre det både sikre og mere komfortabelt at køre bil iført hælene.
For vores vedkommende blev det desværre ikke til en sejr, men vi er kommet hjem fra Italien med både nye erfaringer, en masse oplevelser og nye venskaber.
Turen var en stor succes,
Hilsen Nanna og Silas 2017p”