Dannebrog - En essaykonkurrence

25. november 2019
Skærmbillede 2019-11-25 kl. 09.23.16

I forbindelse med Dannebrogs 800-års jubilæum arrangerede Danmarks-Samfundet en Essaykonkurrence, hvor unge fra både grundskolen og ungdomsuddannelser landet over kunne deltage med et bidrag om Dannebrogs betydning. Det endte med, at Ban Shiwalia fra 2018p, her på Ørestad Gymnasium, løb afsted med en flot 3.plads. Læs om hendes essay, og de tanker hun havde gjort sig her.

 

Da jeg første gang hørte om Dannebrogs konkurrencen var det sjovt nok ikke i en dansk eller historie time, som mange sikkert ville tro, men rettere i en informatik time. Her introduceret min lærer CWI begivenheden samt konkurrencen for os. Hvor andre måske ikke ville havde haft den store interesse for emnet, vidste jeg at det her, det var noget for mig. Netop fordi, jeg havde mulighed for at udtrykke mig på min helt egen måde uden nogen form for regler, som jeg skulle begrænse mig af. Jeg tror det har noget at gøre med, at jeg altid har været personen der kunne lide at være kreativ, så da jeg først fik ideen om at Dannebroget selv skulle fortælle sin egen historie, skrev teksten lidt sig selv. Jeg synes det har været en super fed oplevelse, både at deltage, men også nærmest at specialisere sig selv i Danmarkshistorien for godt 800 år siden. Jeg har læst og lært, så meget nyt, som jeg helt klart også kan bruge i undervisningen fremover, så på det punkt har det været virkelig fedt. 

 

“Og dog, en ting som nok har forbavset mig mest er nok de mange som joker med “jamen nu kan du kalde dig selv rigtig dansk”, og det synes jeg egentligt er ret bemærkelsesværdigt, for jeg synes da selv jeg var dansk “nok” før konkurrencen,”

 

Og dog, en ting som nok har forbavset mig mest er nok de mange som joker med “jamen nu kan du kalde dig selv rigtig dansk”, og det synes jeg egentligt er ret bemærkelsesværdigt, for jeg synes da selv jeg var dansk “nok” før konkurrencen, men pludselig er jeg blevet bekræftet i at være “rigtig “ dansk på baggrund af en den danske konkurrence jeg deltog i? Det er ret sjovt at tænke på, men også lidt skræmmende. Jeg skrev ikke essayet for “at føle mig mere dansk”. Jeg gjorde det fordi jeg havde lyst, fordi jeg fandt emnet utroligt spændende, og fordi jeg netop havde mulighed for at udfolde mig ligeså “vildt”, som jeg ville i et emne, som jeg inderligt synes jeg med et ungt perspektiv kunne bidrage til. Og lige præcis min passion for emnet, som jeg udrykkede gennem essayet, tror jeg var grunden til, at juryen fandt mit essay interessant. En ting er sikkert, jeg fortryder intet!! 

 

Et godt råd til mine medstuderende er: udfordre din komfortzone og kast dig ud i det, du har svært ved. Det er efter erfaring den eneste måde, du kan komme videre i livet på. 

 

Link til de 15 bedste essays i hver kategori, herunder Ban’s på s. 24: Dannebrogs betydning for dig