Fornemme filmpriser til OEG

30. januar 2017

Ørestad Gymnasium vandt for Bedste Film og Bedste Dokumentar til årets Filmfestival Øst i Cinemateket. Se de to film her. 

Fotos: Sarah Egevang, 3.i.

Ørestad Gymnasium klarede sig suverænt og vandt to fornemme priser til årets ‘Elevfilmfestival Øst’, der er en filmkonkurrence for alle gymnasier på Sjælland. Prisoverrækkelsen fandt sted i Cinemateket i København foran en fyldt sal med elever og en jury, der bestod af tre repræsentanter fra filmbranchen.

De to samme film vandt også hele tre priser for Bedste Film, Bedste Manus og Bedste Fakta til OEGs egen ASTA Filmfestival. Læs artikel her

Fiktionsfimen ‘Sølvkugler’ vandt dagens største pris for ‘Bedste Film’ og kan bedst beskrives som en ‘moderne western’. Se den her:


‘The Move’ vandt i kategorien ‘Bedste dokumentar’. Den handler om drengen Charlie, der flytter fra Australien til Danmark og fortæller, hvor svært det kan være at flytte til et helt nyt land. Se filmen her:

Stort tillykke til holdene bag begge vinderfilm. Det bliver spændende at følge ‘Sølvkugler’, der nu er gået videre til den store filmfestival for unge i hele landet, ‘The Next Film’ til august 2017.

Info om filmene

‘Elevfilmfestival Øst’ er en stor filmkonkurrence for alle gymnasier på Sjælland.

Filmfesten fandt sted i Cinemateket lørdag den 28. januar 2017.

  • Sølvkugler vandt for Bedste Film. Den er produceret af: Anders Arvesen, Lukas Tau Brandt-Pedersen, Peter August Saugstrup, Adrian Kirk Ejsing & Villads Clausen Hansen de Cordier, der gik i 3.h, da de lavede filmen.
  • The Move vandt for Bedste Dokumentar. Den er produceret af: Sophia Cecilia Thers Sørensen, Sandra Dominica Zalewska, Hector Thøgersen, Johanna Emily McDonald, der gik i 2.i, da de sidste år lavede filmen.

Sølvkugler er nu videre i filmfestivalen for unge “The Next Film” til august.

 

Værd at vide
ASTA Filmfestival på OEG - sidste års vindere