Kunstværket Machine Learning indviet på Ørestad Gymnasium

19. februar 2018

Fredag d. 9. februar blev Amalie Smiths Værk Machine Learning I, II, III indviet ved en fernisering på Ørestad Gymnasium, hvor presse, elever, ansatte og andre, der havde lyst til at deltage, var inviterede.

Rektor Allan Kjær Andersen introducerede kunsteren og værket og bød indbudte gæster velkommen. Amalie Smith præsenterede selv sit værk, og det var en meget inspirerende fortælling om at gøre en forskel.

 

Amalie Smith har skabet en helt unikt Kunstværk til Ørestad Gymnasium.

 

Ørestad Gymnasium ønskede sig et digitalt kunstværk, der kunne gå i dialog med skolens udtryk: kultur og arkitektur. Det har vi fået med Machine Learning I, II, III. Værket består af tre vævede tæpper, der har hentet farveinspiration bl.a. fra Amager Fælled.

 

Værket af er inspireret af den allertidligste computerteknologi – vævens hulkort.

 

 

 

Amalie stiller med sit værk det helt centrale spørgsmål: Hvem bestemmer hvordan fremtiden skal se ud? Og hun giver selv svaret. Det gør de, der formår at se og forstå fortiden, og som kan bruge den viden til at skabe noget nyt.

På den måde bliver det at væve og det at programmere metaforer for hinanden, og det er dem, der skaber noget nyt, der bestemmer, hvordan fremtiden ser ud. En ting er at forstå og anvende teknologien. En anden er at skabe den og skabe med den.

 

Værket er blevet til i samarbejde med Statens Kunstfond.

 

Se mere om værket og kunsteren her

Machine Learning I,II,III