OD PÅ OEG

13. november 2019
Skærmbillede 2019-10-04 kl. 14.32.47

“At være frivillig er, at være med til at forandre, og forandring handler om at turde” – Zain Ahmad formand for Operation Dagsværk på Ørestad Gymnasium

 

Hvert år har Operation Dagsværk stået for at stable et frivillighedsprojekt på benene, hvor elever fra landets ungdomsuddannelser får mulighed for at gøre en sand forskel i en del af verden, hvor der er brug for det. De giver én dag af deres uddannelse, så andre unge kan få muligheden for at få en.

Operation Dagsværk blev etableret i Sverige tilbage i 1961, og har derfor været en del af ungdomsuddannelser i mange år. Operation Dagsværk har været med til at give unge mennesker lysten, men også færdighederne til frivilligt arbejde som en del af den almene dannelse i gymnasiet. På Ørestad Gymnasium er målet ikke blot, at der hver sommer kører studentervogne fyldt med studenter fra skolen, men også studentervogne fyldt med Changemakers. Ørestad ønsker at danne og uddanne mennesker, der tør tage aktion, der hvor verden brænder, både i det store og i det små.

 

“AT TURDE GØRE EN FORSKEL ER AT VÆRE CHANGEMAKER, OG SOM OEG’ER ER DET EN DEL AF DIT DNA” 

 

På dagsværkdagen d. 6. november 2019 slog Ørestad Gymnasiums elever sin egen rekord, da de aldrig før havde haft så mange tilmeldte til dagsværkdagen. I år var 890 elever klar til at støtter Operation Dagsværks projekt, målet var at hjælpe unge med et handicap i Uganda, hvor 90 procent af de unge med handicap ikke gennemfører en uddannelse.  At så mange elever fra gymnasiet arbejdede ud af egen fri vilje viser, at gymnasiet netop nu er i gang med at danne en ny generation af Changemakere. Med denne kurs, og dette arrangement, vil alle skolens elever forhåbentlig arbejde frivilligt på Dagsværkdagen 2020.