Skoleåret 19/20 kom godt fra start

14. august 2019
I går fik vi skudt skoleårets første dag godt i gang!

De 15 nye grundforløbsklasser mødtes for første gang og dagen gik med at lære hinanden at kende. For 2. og 3.g’erne stod den på glædeligt gensyn og ‘normal’ undervisning. Alle tre årgange sluttede skoledagen af med et oplæg af Casper Rongsted om hvordan musik kan bidrage til motivation, koncentration og fællesskab. Eleverne blev i høj grad indraget i oplægget, hvor de bl.a. blev skubbet venligt ud i samtaler med ukendte sidemænd. Dette viste sig dog ikke at være den store udfordring, da de mange samtaler hurtigt fik lydniveauet i salen til at stige.

Efter oplægget trodsede nogle elever regnen og traditionen tro gik i Byparken, hvor de søgte ly under træerne.

Fotos af William Tversted, 2.i.