eTwinning

Ørestad er certificeret eTwinningskole

Ørestad er blandt fem danske skoler, der nu kan kalde sig officiel eTwinningskole. 

eTwinning er et globalt netværk af europæiske skoler, der målrettet arbejder med at udvikle undervisning og undervisningspraksis, der har fokus på at bruge  informations – og kommunikationsteknologi aktivt i undervisningen. eTwinning handler om at arbejde sammen med andre europæiske skoler, og den globale udveksling er afgørende for eTwinning.

Ørestad er således med i den allerførste udvælgelsesrunde blandt i alt 1217 europæiske eTwinningskoler.

I Danmark er Ørestad Det eneste Gymnasium, der har fået titlen som officiel eTwinningskole,  og skolen lever dermed op til sin status som innovativ i forbindelse med udvikling af undervisning.