Besøgsdag
Elev for en dag
En besøgsdag er for dig, der går i folkeskolen og gerne vil prøve at være elev hos os. Du får det bedst mulige indtryk af, hvordan det er at gå i gymnasiet, når du lukkes ind i hverdagen og bliver elev for en dag. I løbet af dagen kommer du til at følge en klasse og deres undervisning. På den måde får du oplevet stemningen – og forhåbentlig bliver du klogere på fremtiden som gymnasieelev.
Klik her for at melde dig til en besøgsdag
Praktisk om besøgsdage
Når du har tilmeldt dig en besøgsdag, kommer der en bekræftelse frem på din skærm om, at vi har registreret din tilmelding, og du vil modtage en email fra os. Her kan du læse mere om, hvordan dagen forløber, og du kan se, hvordan du melder afbud, hvis du alligevel ikke vil bruge din plads.
Dagen før din besøgsdag får du en reminder fra os. På selve besøgsdagen møder du op i vores foyer klokken 8.30 og venter ved de høje borde ved trappen. Så kommer der en studievejleder og henter dig og de andre besøgselever, og fortæller jer lidt om skolen. Senere slutter I jer til en klasse og følger den resten af dagen.