Imponeret Jury ved Asta filmfestival 2018

    .   

Onsdag d. 9. maj 2018 løb Ørestad Gymnasiums traditionsrige Asta film-festival af stablen, og det var igen i år et helt formidabelt højt niveau. Det var en imponeret jury, der overrakte priserne til årets vindere.

Juryen, der bestod af professionelle film- og mediefolk overrakte årets smukke Asta-statuetter til vinderne af de forskellige priser. Og Juryen var imponeret; som Jurymedlem Erkan Özden  udtrykte det – så var det vildt imponerende niveau. Og showet i sig selv flot, også alle de unge elevers arbejde gjorde stort indtryk.

 

Jakkesættet der både har været til Oscarfest og Astafest

Henrik Ruben Genz  var også imponeret over det fabelagtigt høje niveau. Som han sagde, “jeg havde sidst dette jakkesæt på,  da jeg var nomineret til en Oscar, og det siger faktisk noget om niveauet her. Det er helt utrolig højt.”

Aftenens helt store vinder blev filmen en “Sikker vinder”, der løb med hele 4 af de 8 priser. Filmens manuskript var som Jurymedlem Per Helmer, tidligere mediefagslærer på Ørestad, udtrykte det: “et helstøbt manuskript, der gav skuespillerne alle muligheder for at udfylde deres roller, og når skuespilpræstationerne oven i så oven i købet er så fantastiske, så er det klart, at filmen bliver så fabelagtig. Mette Andkjær Hansen pegede på, at filmen ramte lige ned i målgruppen og formidlede vha. blændende skuespilpræstationer, et fantastisk manuskript, og overordnet set en helt virkelig god forståelse af film-håndværket, en underholdende film, der altså gik lige i både juryens om publikums hjerter.

Høje ambitioner – mediefag på A-niveau

Rikke Juul Dalsgaard, der er mediefagslærer på Ørestad Gymnasium udtaler, at det for skolen er meget vigtigt, at opretholde et meget højt fagligt niveau. Det er vigtigt med det høje niveau, dels fordi det er meget motiverende for eleverne at se, hvad det kan blive til, når man bruger sin viden og sine kompetencer. Vi har et meget højt ambitionsniveau både på fagets vegne, på elevernes men også på skolens. Vi har som et af kun to gymnasier fået lov til at oprette en linje med mediefag på A-niveau. Det har vi, fordi vi har brugt meget energi på at udvikle faget og give det gode betingelser. Det er vi  forpligtet af, og vi ønsker at være blandt de bedste.

Motivation

At Asta filmfestival er stort anlagt og med barren højt sat, er med til at skabe motivation hos eleverne – det bliver en begivenhed for dem, og alle kan godt huske sidste års gode film, og eleverne vil gerne bevare det høje og flotte niveau.

Medie-miljøet på gymnasiet er noget af det, der virkelig skaber sammenhæng og sammenhold i elevgruppen, det gør, at eleverne virkelig tager ejerskab over skolen. For det er elevernes hårde arbejde, der bliver til medieproduktionerne.

    

Givende samarbejde med Nordisk Films biograf i Fields

Asta filmfestival bliver for 2. år i træk afholdt i samarbejde med Nordisk Film-biografen i Fields, der er nabo til Ørestad gymnasiums nye bygning: Mediebyen. Den lokale forankring og samarbejdet  med biografen betyder meget for Ørestad Gymnasium, fordi der skabes en kontakt til virkeligheden, og fordi arbejdet har positiv betydning for eleverne, der har arbejdet benhårdt med deres produktioner gennem det sidste halve år. Når filmene bliver vist på en stor biografskærm, er det med til at give et afkast, der er vigtigt for eleverne. Det er helt fantastisk at se elevernes medieproduktioner på den store skærm.

Juryen:

 

Henrik Ruben Genz

Har bl.a. instrueret filmene “Bror min bror” (1998), “En som Hodder” (2002), “Nikolaj og Julie” (2003), “Tordenskjold og Kold” (2016) samt  “Gud taler ud” (2017).

Erkan Özden

Journalist og vært på TV-Avisen, tidligere korrespondent i USA, vært på DR2 udland og udlandsrapporter.

Mette Andkjær Hansen

redaktionschef på STV Production og tv-tilrettelægger på diverse dokumentarprogrammer bl.a. “De åndssvages historie” (2015), temalørdag om opdragelse DR2 (2018) samt en udsendelsesrække om folk med downs syndrom.

Per Helmer Hansen

Pensioneret lektor i mediefag på bl.a. Ørestad Gymnasium og forfatter til en lang række fagbøger

Michelle Ahm Grosbøl og Sebastian Meteos Nicolajsen

Sidste års vindere af bedste film ved Asta Filmefestival

 

 

Årets nominerede

Bedste c-niveau-produktion:

Ung og dum

Du er vel til kvinder

Vasketøj

Bedste fakta:

The Poverty Problem

Bag skønheden – det gyldne snit

A Tale of Tools

Bedste Film:

Dåseskjul

Trip

Naturen skrig

1-10

Sikker vinder

Vindere i de forskellige kategorier

Bedste klipning:

Vinderen blev en “Sikker vinder”, der med sin klipning understregede den gode fortælling på forbilledlig vis.

Bedste billedside

Vinderen var “Naturens skrig”, der med sine smukke billeder og uhyggelige farvetoner imponerede og skabte ægte uhygge.

Bedste Klipning

Vinderen blev “Sikker vinder,” der overlegen formåede at bruge klipningen som et redskab, der understregede fortællingen og var med til at opbygge fortællingen dramaturgisk .

Bedste Lyddesign

Filmen “Trip vandt prisen”. Lyddesignet var var fabelagtigt og holdt publikum fanget

Bedste manuskript

Også her var “Sikker vinder” meget klar og helstøbt

Bedste film og Publikum-prisen

Der var ingen tvivl om, at alle elementer spillede formidabelt sammen  i denne produktion, og derfor tog “Sikker vinder” både prisen for bedste film samt publikumsprisen.