Optagelse

Bliv elev på OEG

Du skal søge om optagelse via optagelse.dk senest 1. marts 2021.

 

Optagelseskriterier

Reglerne for optagelse på Ørestad Gymnasium er bestemt af Optagelsesbekendtgørelsen. Det betyder, at vi optager de ca. 400 ansøgere, der bor nærmest skolen (afstandskriteriet). Man behøver ikke nødvendigvis bo på Amager for at kunne blive optaget på Ørestad Gymnasium. Ud over elever fra Amager (herunder Tårnby og Dragør) har vi også elever fra f.eks. Vanløse, Frederiksberg og Hellerup. Man skal ud over optagelseskriteriet også opfylde karakterkravet og være erklæret uddannnelsesparat. Du kan læse mere om adgangskrav til gymnasiet her.

 

Hvem er undtaget fra afstandskriteriet?

Afstandskriteriet gælder ikke for ansøgere til Ørestad Gymnasium, hvis man ønsker vores særlige studieretning Mediefag A – Engelsk A (man skal i så fald skrive en note på optagelse.dk, at man ønsker studieretningen Mediefag A – Engelsk A). Det gælder heller ikke for elitesportsudøvere med sportslig godkendelse af Team Copenhagen og Team Danmark. 

 

Kommer du ikke direkte fra grundskolen?

Hvis du ikke søger direkte i forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil du blive indkaldt til en optagelsesprøve og efterfølgende samtale, der tilsammen skal afgøre, om du er uddannelsesparat.

 

Karakter- og/eller prøvefri skoler

Søger du fra en karakter- og/eller prøvefri skole, indkaldes du altid til en optagelsesprøve og efterfølgende samtale, der tilsammen skal afgøre, om du er uddannelsesparat.

 

Er du vurderet ikke-uddannelsesparat?

Hvis du har søgt Ørestad Gymnasium som første prioritet og ikke vurderes uddannelsesparat til gymnasiet, indkaldes du til en skriftlig optagelsesprøve fredag den 11. juni 2021. Den skriftlige prøve efterfølges af en samtale. 

Den skriftlige prøve afholdes på Ørestad Gymnasium og varer fire timer. Prøven består af enkeltfaglige opgaver inden for fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.