Retningslinjer for eksamen
Her er nogle kortfattede rammer omkring antal af prøver og udtræk. Opdager du, at dit eksamensudtræk ikke passer med nedenstående, skal du straks henvende dig til vicerektor. Du er desuden altid velkommen til at få mere information om eksaminerne af din faglærer, din studievejleder eller nærmeste leder for din klasse, alt efter hvad det drejer sig om. De gældende regler er:
- Man skal i alt tage 10 eksaminer (11, hvis man har 5 A-fag). AP og NV tæller ikke med i de 10/11 eksaminer
- Det er et krav, at man tager mindst tre mundtlige og mindst tre skriftlige eksaminer
- I A-niveaufag med både mundtlig og skriftlig eksamen skal man op enten mundtligt, skriftligt eller begge dele
- Skriftlig dansk er en obligatorisk eksamen
- Man skal tage tre eksaminer i løbet af 1.g og 2.g.
- Det er kun prøver på det højeste niveau, man har faget, der tæller. Dvs. har man været til eksamen i et fag i 1.g – og vælger dette som valgfag i 3.g – tæller 1.g prøven ikke med i de 10/11 eksaminer
- Alle skal i 3.g skrive et studieretningsprojekt (SRP) og forsvare det til en mundtlig eksamen (SRP tæller med som en af de 10/11 eksaminer)
Her kan du læse om retningslinjerne for prøver og eksamener på OEG.
Her kan du se hvordan dine personoplysninger bliver behandlet.