fbpx

ASTA Filmfestival

OEGs unikke prisuddeling

Til ASTA Filmfestival hylder vi de bedste medieproduktioner, eleverne har lavet gennem skoleåret. En fagjury, bestående af kompetente folk fra filmbranchen, er med til at bedømme filmene og uddele priser. Publikum har ligeledes indflydelse, når vi uddeler publikumsprisen. Vinderne af ASTA går videre til den store Elevfilmfestival Øst i Cinemateket. Ved Elevfilmfestivalen i 2022 vandt to film fra OEG priser. Kortfilmen Der var engang en cowboy, løb med publikumsprisen, mens  dokumentarfilmen Mit Rom – gastrolivet i Prati vandt for bedste fakta-film.

Om ASTA 

Festivalen går år tilbage på trods af skolens unge alder, og den er uden tvivl et af årets højdepunkter. Som det hører sig til, ruller vi selvfølgelig rød løber ud og serverer et glas champagne inden showet går i gang. Herefter står den på fremvisning af de nominerede film, hvor hver kategori afsluttes med prisoverrækkelse til vinderen. Nordisk Film biografen i Fields danner ramme om showet, så produktionerne virkelig kan komme til sin ret.

Fagjury

En fagjury, bestående af kompetente folk fra filmbranchen, er med til at bedømme filmene og uddele priser. Til festivalen i 2022 bestod juryen af filminstruktør Andreas Bøggild Monies, journalist Sofie Rønde Mathiesen, skuespiller og instruktør Klaus Messerschmidt Juhler, forfatter og pensioneret lektor i mediefag Per Helmer Hansen og sidste års vindere af Bedste Film, Line Larsen og Bryce Rajkarnikar.

ASTA2022-11

Kategorier

  • Publikumsprisen
  • Bedste film
  • Bedste manuskript
  • Bedste klipning
  • Bedste lyddesign
  • Bedste billedeside
  • Bedste faktafilm
  • Bedste C-niveau-produktion

Filmene

Mange af vinderfilmene publiceres på Ørestad Gymnasiums YouTube-kanal, så man kan se dem igen og igen. Filmene er i mange forskellige genrer og er lavet af mediefagselever fra alle årgange. 
Vi har lavet en spilleliste med filmene på YouTube.

Se mediefagsproduktionerne her.

ASTA Filmfestival mediefag Ørestad Gymnasium Mediegymnasium
ASTA2022-5

ASTA Statuetten 

Her på Ørestad Gymnasium er mediefag ikke bare et valgfag – det er en betydningsfuld del af vores skoles identitet. Og derfor har vi selvfølgelig vores egen filmstatuette, som uddeles hvert år til vores mange dygtige mediefagselever.

Mediefag på OEG

På Ørestad Gymnasium har vi en stærk medieprofil. Vi har tradition for at oprette mange medieklasser og råder over professionelle produktionsfaciliteter.

 

Som et af de eneste danske gymnasier tilbyder OEG mediefag på A-niveau. Hvis du vælger mediestudieretningen med engelsk på A-niveau, får du desuden et internationalt perspektiv, hvor vi blandt andet producerer film på studieturen.

 

Læs mere om Medie studieretningen

ASTA2022-14

Se nogle af vinderfilmene her