MAT A, FYSIK B, KEMI B

download-1

Denne studieretning er for dig, der gerne vil have en generelt bred naturvidenskabelig profil, med flere fag – hvor du også kan vælge f.eks. biologi B eller naturgeografi C.

Du vil forstå naturvidenskabelige tankegange, og arbejde med dem i teori og praksis. Du vil gerne forstå, hvordan man kan beskrive og forklare fysik- og kemiforsøg fra laboratoriet med brug af matematiske formler.

Naturvidenskab er for dig, der:

 synes naturvidenskabelige fag og matematik er sjovt
 vil vide hvordan naturens love fungerer
 kan lide at sætte ting i system
 godt kan lide at lave forsøg

Har du lyst til løse universets gåder, er naturvidenskab det rigtige for dig. Du kan f.eks. løse ligninger, finde alderen på universet, eksperimentere med kemiske stoffer, lyd, farver og medicin – eller undersøge effekten af kost og træning.
Alle de naturvidenskabelige studieretninger arbejder tæt sammen med matematik. Når vi laver forsøg, vil vi bruge computeren til at beregne, tegne grafer, og lave ligninger for elektroner, kugler og kroppens bevægelser.
Vi vil undersøge naturen og teknikken. I kemi ser vi på stoffer og kemiske reaktioner, der anvendes i udviklingen af nye produkter, medicin og fødevarer, i fysik kigger vi på de mindste og de største dele af verden fra kvarker til galaksehobe, og i bioteknologi undersøger vi de teknologiske muligheder, som genteknologi giver os for at kurere sygdomme og gensplejse fødevarer. Biologien bruges når vi ser på mennesket og kroppens forunderlige verden. Så vær klar til at undersøge virkeligheden gennem naturvidenskabelige eksperimenter!

Hvad kan du blive ?

Naturvidenskab giver dig gode muligheder for at søge ind på videregående uddannelser – især dem hvor der stilles høje krav til færdigheder i matematik, kemi, fysik og biologi. Dette gælder f.eks. uddannelser til ingeniør, læge, naturvidenskab på universitet, samt forskning og undervisning.
Der er et væld af gode jobmuligheder bagefter.

Hvilke fag og valgfag kan jeg få på denne studieretning – Klik her

Hvilke uddannelser giver studieretningen adgang til – Klik her

Besøgsdag på ØrestadÅbent hus d. 24 januar 2019Sådan søger du optagelse

SNAPCHAT:
oegsnap
INSTAGRAM:
Oerestadgym
FACEBOOK:
Ørestad Gymnasium