fbpx

Supersproglig

Sproglig studieretning 1 og 2 

Engelsk A, Spansk A, Tysk/Fransk B

Supersproglig er for dig der:

  • Har flair for at lære sprog og grammatik 
  • Gerne vil kunne mere end “bare” engelsk
  • Drømmer om at studere eller arbejde i udlandet
  • Vil læse verdenslitteratur på originalsproget 
  • Interesserer dig for andre kulturer

Supersproglig er studiet af sprog i teori og praksis. Du lærer at bruge fremmedsprog til at blive klogere på samfunds- og kulturforhold i andre lande. 

I dag er engelsk ikke nok for den, der vil være med til at definere fremtiden globalt. Spansk er et voksende sprog, der stadig får større indflydelse. Vi har spansk på begynderniveau, så alle kan være med, men vi går hurtigt frem. Efter tre års spanskstudier og en sprogrejse i 3.g, kan du forvente at kunne tale om aktuelle emner på spansk.

 

På den sprogvidenskabelige studieretning specialiserer du dig i sprog, og derfor er der ikke krav om et naturvidenskabeligt fag, fx matematik på B-niveau. Du har til gengæld mulighed for at hæve tysk eller fransk B til A-niveau og kan således få tre sprog på A-niveau. Det vil betyde, at du får en studentereksamen med fem A-fag, da du også har dansk og historie på A-niveau.

 

Du arbejder med:

Vi arbejder bl.a. med tekster, film, sange og andre medier på originalsprogene. Du træner din sprogbeherskelse, kommunikative færdigheder og analyseevner bl.a. gennem kreative arbejdsformer som fx videooptagelser, små spillefilm og rollespil. Du lærer at arbejde fagligt og tværfagligt med samfund, medier og politik. Du vil arbejde tidssvarende og digitalt med aktuelle temaer som fx Fake News, ungdomskulturer i Europa og det multikulturelle i storbyen. Vi arbejder med meget synlige læringsmål, og du får kontinuerligt feedback af din lærer. Det er med til at sikre dig faglig udvikling.

Vi arbejder bl.a. med:

  • Sprogbeherskelse
  • Forholdet mellem sprog, kultur og samfund
  • Sprog i historisk perspektiv
  • Grammatik og teori om sprog
  • Op til fire fremmedsprog

Særlige aktiviteter

Udover den almindelige undervisning tager vi også på ekskursioner og afholder særlige temadage. Fx tager vi i biografen, i teatret, på museer og får besøg af oplægsholdere. 

 

Studierejser

Når du går på en sproglig studieretning, kommer du på flere studierejser i løbet af din gymnasietid, og du vil komme til at rejse med alle dine tre fremmedsprog (engelsk, spansk, fransk/tysk).

1.g: engelsk

2.g: fransk/tysk

3.g: spansk

På OEG har vi flere partnerskoler, som vi arbejder tæt sammen med. Det giver mulighed for, at du kan komme på sprog-/udvekslingsophold i bl.a. Berlin, Hamborg, Graz i Østrig, Paris, Poitiers, London og Edinburgh.

 

Hvad kan du blive?

Du kan fx studere sprog på universitetet eller i kombination med andre fag på en handelshøjskole (fx CBS). Det kan give adgang til jobs i virksomheder, ministerier og internationale organisationer.

Hvilke uddannelser giver studieretningen adgang til – Klik her

Dine fag på Supersproglig

Studieretningsfag  Obligatoriske fag  Valgfag

1.g

2.g

3.g

Grundforløb

Studieretningsforløb

Engelsk A

Spansk begynder A

Tysk fortsætter B (studieretning 1)

Fransk fortsætter B (studieretning 2)

AP*

NV*

Dansk A

Idræt C

Matematik C

Samfundsfag C

Historie A

Fysik C

Naturgeografi C

Latin C

Religion C

Oldtidskundskab C

SRP*

2. fremmedsprog

Valgblok

Kunstnerisk fag

Frit C-niveau

Fra C til B-niveau

*AP: Almen sprogforståelse, NV: Naturvidenskabeligt grundforløb, SRP: Studieretningsprojekt

Kunstnerisk fag i 1.g kan være: Billedkunst C, Design og arkitektur c, Dramatik C, Mediefag C, Musik C

Frit C-niveau i 2.g kan være: Astronomi C, Billedkunst C, Design og arkitektur C, Dramatik C, Erhvervsøkonomi C, Filosofi C, Informatik C, Mediefag C, Musik C, Psykologi C

Fra C til B-niveau i 3.g kan være:  Fysik B, Latin B, Matematik B, Naturgeografi B

Valgblok 3.g kan være: Billedkunst B, Design og arkitektur B, Dramatik B, Filosofi B, Fransk fortsætter A, Idræt B, Mediefag B, Musik B, Psykologi B, Religion B, Tysk fortsættersprog A.

Se de fag og niveauer du har på denne studieretning (med forbehold for fejl) – Klik her og her.