Undervisningen

Læs information relateret til undervisning
AP - Almen sprogforståelse

AP er en introduktion til med sprog i gymnasiet.

Faget skal bygge bro mellem den viden om grammatik og sprog, som du har fra grundskolen (1.-9. klasse), og den viden, som er nødvendig i gymnasiets sprogfag (inkl. dansk).

I gymnasiet lægger vi større vægt på både sproglig korrekthed og på sprogbeskrivelse, end du sikkert er vant til fra grundskolen.

Hvad lærer du i AP?

I AP arbejder du med mange emner, men nogle bliver kun berørt overfladisk. Du vender dog tilbage til emnerne senere i dansktimerne og sprogfagene.

Hvad lærer du i AP?

  • Grammatik
  • Forskelle mellem skrift og tale
  • Sammenhængen mellem sprog og kultur
  • Fællestræk i forskellige sprog

Latin i AP

AP består af to dele – en almendel og en latindel. I latindelen bliver du klædt på til at blive bedre til at lære sprog. Du skal altså ikke lære at tale latin.

Du har typisk fire lærere til AP: en latinlærer, din dansklærer, din engelsklærer og din lærer i ‘2. fremmedsprog’.

AT - Almen studieforberedelse

AT – Almenstudieforberedelse er et fag som kun er for elever i 2.g og 3.g. Elever der er begyndt i 1.g i 2017/2018 skal i stedet arbejde med flerfaglige forløb, og lærer således stadig at arbejde tværfagligt.

I AT arbejder du på tværs af dine fag og lærer at se et problem fra flere sider.

Hvis du f.eks. skal forklare årsagerne til 2. Verdenskrig, er det ikke nok at analysere Hitlers Mein Kampf, men du kan også se på de økonomiske, kulturelle og religiøse forhold i Tyskland før krigen.

Det betyder, at din analyse ikke kun er danskfaglig, men at du også skal bruge din viden fra fag som samfundsfag og religion.

 

I AT lærer du:

  • at arbejde videnskabeligt
  • at lave en problemformulering
  • at indsamle viden
  • bruge fagenes metoder og teori
  • at forklare din brug af konkret teorier og metode
  • at lave en synopsis.

Hvornår har du AT?

Du har AT igennem hele din gymnasietid.

  • I 1.g:  AT1 og AT2 plus årsprøven AT3
  • I 2.g: AT4, AT5, AT6 på studietur plus årsprøven AT7
  • I 3.g: AT8 og eksamensprojektet AT9 plus et kursus i videnskabsteori.

Når du har AT-forløb, har du ikke almindelig undervisning.

Hvad laver man i AT?

Alle AT-projekter er forskellige. AT1 og AT6 tager udgangspunkt i din studieretning. AT3 hænger sammen med din DHO.

I AT5 arbejder du med dit 2. fremmedsprog. AT4 har fokus på innovation og kreative processer.

I AT9 arbejder alle 3.g’ere i hele landet med det samme emne, som er bestemt af Undervisningsministeriet.

Du skal lave en studierapport

Som en del af AT skal du lave en AT-studierapport, som du opdaterer og skriver videre på, hver gang du har AT. I 3.g skal den medbringes til eksamen.

Hvad er en AT-synopsis?

En AT-synopsis er en fortættet repræsentation af et fuldt udfoldet, tværfagligt projekt. Det betyder, at synopsen skal indeholde de væsentligste elementer i sådan et projekt i koncentreret form.

Synopsen skal indeholde punkterne (1-8) på listen nedenfor. De skal ikke nødvendigvis falde i præcis den rækkefølge. Fx kan man godt bytte om på pkt. 3 og pkt. 4, og man må også gerne trække hovedkonklusionen op til problemformuleringen eller lade teori og metode indgå i delkonklusioner. Men nedenfor er i hvert fald UVMs liste over elementer, der skal indgå (i en eller anden rækkefølge).

Synopsen skal angive projektets…

  1. Titel og angivelse af fagkombination
  2. Problemformulering
  3. Underspørgsmål
  4. Materiale-, metode- og teoridiskussion ift. arbejdet med underspørgsmålene
  5. Besvarelse af underspørgsmål (delkonklusioner).
  6. Konklusion, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
  7. Litteraturliste
  8. Perspektivering til studierapporten

Pkt. 8 er ikke den del af synopsen, hvor man skal lægge hovedparten af sit arbejde, men man må ikke undlade at have det med. 

Find køreplanen for AT9 her. Det er også her du finder blanketten du skal bruge, når du skal vælge fag.

DHO

I løbet af foråret i 1.g vælger dine lærere i dansk og historie et tema.

Inden for det tema skal du skrive en opgave (8 sider plus/minus 10 %), hvor du bruger viden og metoder fra de to fag.

Dine lærere har udarbejdet en række problemformuleringer, som ligger inden for det overordnede tema i kronologiforløbet. Begge fag skal bruges i opgaven. Dine lærere i dansk og historie vejleder dig, mens du skriver opgaven. Dine to vejledere bedømmer din DHO, og du får en mundtlig udtalelse og en karakter.

Din DHO indgår i vurderingen af, om du kan rykke op i 2.g. Du skal derfor både lave opgaven og forsvare den ved en mundtlig årsprøve, hvis du skal rykke op i 2.g.

Hvor finder jeg litteratur om emnet?

Du skal (delvist) selv finde materiale til opgaven. Du kan få hjælp af dine vejledere eller af en bibliotekar på fx Ørestad Bibliotek. Send mail til bibliotekaren her: bibgym@kff.kk.dk

Din DHO skal bruges til årprøven

Du skal forsvare din DHO ved en mundtlig årsprøve. Her skal du på baggrund af din DHO udforme et talepapir, som du fremlægger til årsprøven.

Aflevering i 2018:

DHO – skrivedage 24-25. maj.

På skrivedagene skal du skrive din DHO – du har mulighed for at få vejledning fra din dansk og/eller historielærer. Mindst en af dem vil være tilgængelig en stor del af tiden i disse dage – med mindre andet er aftalt. Inden skrivedagene har du haft introduktion til DHO’en v din dansk og / eller din historielærer, og du skal du have valgt en problemformulering!

 

Aflevering 27. maj kl. 23:30

Vurdering af DHO

Dine to vejledere bedømmer din DHO, og du får en mundtlig udtalelse og en karakter. Dette er et eksempel på et retteark, som dine lærere kan anvende i vurderingen af din DHO. Du kan med fordel kigge på denne inden du afleverer! – og du kan ligeledes – med fordel – evaluere din egen DHO med hjælp fra denne tjekliste  inden du afleverer

Skrivedage 24-25 maj.

Du skal også bruge din DHO til den mundtlige årsprøve. Her skal du forsvare din opgave.

Aflevering 27. maj kl. 23:30

På skrivedagen arbejder du selv med at udarbejde en synopsis efter de angivne retningslinjer.

Datoer for mundtlig prøve følger senere!

Herunder finder du en række øvrige links til OEG Elevhåndbogen m.m., som kan være rigtig hjælpsomme for dig, når du først er i gang med at skrive DHO / forberede dig til den mundtlige årsprøve

Tips til den gode mundtlige eksamen

Tips til den gode skriftlige opgave

Stress, perfektionisme og eksamensangst

Noget om snyd – og konsekvenser

Restudy

Her er en restudy-video v. Morten (MOS) om DHO / med særlig henblik på, hvordan du bringer historiefaget i spil. Du kan også på Restudy finde videoer med oplæg om de forskellige historiske perioder.

Håndbog i dansk

Her er links til Håndbog i dansk. Det er jo et krav at du anvender danskfaglige begreber og metoder i din analyse af de litterære tekster. Hvis du får brug for at genopfriske disse er Håndbog i dansk en god genvej.

At skrive DHO

Her er link til en mappe på drev Om at skrive DHO.

Held og lykke med din DHO og den mundtlige årsprøve.

FA - Fælles aktiviteter

Nogle gange støder du ind i forkortelsen FA.

Det står for Fælles aktiviteter og dækker alle de aktiviteter, der ikke er knyttet op på et undervisningsfag. FA kan godt være obligatoriske aktiviteter med fraværsregistrering.

Faste årlige udgifter

Hvert år betales småbeløb på én gang før skolestart.

Undervejs i gymnasiet er der forskellige udgifter, som skolen ikke betaler, som ture til biograf, museum, teater, mm.

Ørestad Gymnasium har en ordning, hvor eleven én gang om året, 1. august (inden skolestart), indbetaler et fast beløb pr. skoleår til at dække disse udgifter.
På den måde skal småbeløb ikke betales hver for sig. Der skal betales særskilt for studie- og sprogrejser.

Beløbet dækker over ture til biograf, museum, teater, ekskursioner, mm. Hvad der derudover måtte komme, dækkes af skolen.
Hvert beløb er inklusiv en fast afgift på undervisningsmidler på 200 kr. (e-bøger, i-bøger, kopier, print).

Husk navn og klasse på indbetalingen – hver årgang har sit eget kontonr.

Skoleåret 2016/17:

1.g: 1200 kr. indbetales til Reg. 3361 Konto. 10983401

2.g: 800 kr. indbetales til Reg. 3361 Konto. 10983452

3.g: 500 kr. indbetales til Reg. 3361 Konto. 10983460

Studieture

I 2.g kan eleverne tage med på studietur, og i 3.g tager flere af sprogholdene på sprogrejser. Læs al info om udgifter og indbetaling her.

Læs mere

Klage - Hvis du er utilfreds med undervisningen

Du har mulighed for at klage over undervisningen eller en lærer. Før du klager, skal du ALTID selv tale med læreren først. 

Oftest kan problemet løses uden at drage andre ind i sagen.

Er det ikke tilfældet skal følgende ske:

Sådan gør du:

1: Læreren gennemfører en undervisningsevaluering, og resultatet diskuteres med klassen.

2: Klassen og læreren beslutter i fællesskab, hvad der skal ændres.

3: Bliver det ikke bedre, kan du klage skriftligt til skolens ledelse. Din klage skal underskrives af alle, der eventuelt er med til at klage.

4: Hvis skolens ledelse vurderer, at der er behov for, at du uddyber din klagepunkter, bliver du og eventuelle øvrige klagere indkaldt til et møde med ledelsen.

5: Ledelsen beslutter om klagen skal afvises, eller om der skal tages initiativ til forbedringer.

6: Afvises din klage, får du besked. Er din klage relevant, går ledelsen i gang med at løse problemet. Du får ikke altid besked om, hvilket tiltag ledelsen sætter i gang.

Karakterer

Vi anbefaler, at elever, der søger ind hos os, har 7 eller derover i karakter fra folkeskolen.

Læs her:

Derfor anbefaler vi 7 i snit

Undervejs i gymnasiet får man standpunktskarakterer to gange om året, i november og marts måned, udover karakterer for skriftlige og mundtlige prøver.

I 2016 ligger datoen for første standpunktskarakter fredag 4. november kl. 15.40.

Standpunktskarakteren viser, i hvor høj grad eleverne kan det faglige stof, som klassen har arbejdet med indtil nu, og den er udtryk for lærerens samlede vurdering af eleven. Det handler altså ikke kun om, hvilke karakterer eleven har fået for sine aflevering eller hvor meget, de deltager i timerne. Standpunktskarakteren er en del af den løbende evaluering.

Ved skoleårets afslutning får man standpunktskarakterer i de fag, der ikke afsluttes.

I de fag der afsluttes, får man en endelig standpunktskarakter (“årskarakter”).

Klage over karakter

Hvis du ikke kan forstå den standpunkt- eller årskarakter, som din lærer har givet dig, skal du altid tale med læreren først.

En karakter er ikke til forhandling mellem elev og faglærer. Det er faglærerens faglige vurdering, der afgør karakteren, men du kan bede din lærer om en faglig begrundelse for karakteren på baggrund af den gældende bekendtgørelse for det pågældende fag. På den måde har du også bedre mulighed for at forbedre dit standpunkt eller din årskarakter.

Standpunktskarakterer/årskarakteren udtrykker efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelserne for de treårige gymnasiale uddannelser graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det vil sige, at karakteren skal udtrykke underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier.

Det er muligt at klage over en årskarakter. Det gør du ved at sende en klage til eksamensklage@oegnet.dk

Rektor vil herefter tage stilling til, om klagen er begrundet. Det betyder, at du selv skal skrive en faglig begrundelse med udgangspunkt i de faglige krav, der ligger til grund for karakteren, og i hvilken grad du opfylder disse.  Hvis din klage er begrundet, vil rektor indhente en udtalelse fra læreren, som er grundlag for afgørelsen af klagen.

Hvis din klage er grundløs, afvises klagen alene på det grundlag. Det er hvis du f.eks. skriver, at “du siger meget i timerne”, eller at du f.eks. sammenligner din karakter med andre elever.

I en klagesag tager rektor ikke stilling til den karakter du har fået, men alene om læreren har en tilstrækkelig faglig begrundelse for den afgivne karakter, og dermed om læreren har givet dig en karakter på et ordentligt fagligt grundlag.

Lektier

Hvert fag på OEG har sit eget site på Google.

Her kan du se dine lektier.

Hvornår får du lektier for?

Din lærer giver dig lektier for på to måder:

  • Enten fra modul til modul
  • eller 24 timer før modulet begynder (senest fredag, hvis lektierne er til om mandagen).

Hvor mange lektier?

Læreren skal så vidt muligt give dig nogenlunde lige mange lektier for til hvert modul.

Du har selv ansvar for at være forberedt til modulerne. Har du været syg, skal du selv indhente det, du mangler.

Hvert fag på OEG har sit eget site på Google. Her kan du se dine lektier.

Hvornår får du lektier for?

Din lærer giver dig lektier for på to måder:

  • Enten fra modul til modul
  • eller 24 timer før modulet begynder (senest fredag, hvis lektierne er til om mandagen).

Hvor mange lektier?

Læreren skal så vidt muligt give dig nogenlunde lige mange lektier for til hvert modul.

Du har selv ansvar for at være forberedt til modulerne. Har du været syg, skal du selv indhente det, du mangler.

Når der er ferie, får du ikke ekstra lektier for. Men du skal selvfølgelig være forberedt til timerne lige efter ferien. Det kan også være, at f.eks. din dansklærer beder dig om at læse en roman i løbet af ferien.

Læreren er syg

Det sker, at en lærer bliver syg.

Så snart vi ved besked, forsøger vi at ændre skemaet, så du undgår aflysninger.

Ved akut sygdom kan timer blive aflyst med kort varsel. Hold altid øje med dit skema på Lectio. Hvis læreren har lagt opgaver og materiale på Google, skal klassen arbejde med det.

Vi prøver altid at sikre, at du har mindst to moduler på en dag – også ved aflysninger. Vi kan dog ikke altid undgå, at du får mellem-moduler. De kan være gode til lektielæsning.

Er læreren syg i længere tid, skaffer vi en vikar.

Læreren kommer for sent eller kommer slet ikke til et modul

Hvis en lærer mod forventning ikke dukker op ved starten af et modul…

skal klassen kontakte administrationen efter ti minutter.

Hvis du er i Mediebyen, kan du ringe på skolens hovednummer: 8230 2222

Moduler - omrykning og aflysning

Hvornår må en lærer senest sætte et nyt modul ind ?

Der kan forekomme en situation, hvor en klasse har for få moduler, eller at man får rykket rundt på nogle moduler. Som hovedregel må en lærer sætte et nyt modul ind, senest en uge før modulet påbegyndes.

Dog er det vigtigt at vide, at når man går på OEG må man regne med, at man skal være tilgængelig fra 1. til 4. modul, kl. 08-15.40. Dvs. hvis en lærer vælger at sætte et 4.modul ind i skemaet, og man har fritidsjob kl. 15, har læreren alligevel sin gode ret til at indsætte modulet.

Læreren kan aflyse et modul pga. sygdom – også i sidste øjeblik. Tjek altid Lectio om morgenen, inden du går i skole.

 

NV - naturvidenskabeligt grundforløb

NV er en introduktion til de naturvidenskabelige fag i gymnasiet.

I NV bliver du klogere på den fælles metode og tankegang i de naturvidenskabelige fag. Du arbejder med et tema, som belyses af de fire naturvidenskabelige fag: biologi, fysik, kemi og naturgeografi.

Hvad lærer du i NV?

I NV arbejder du både i laboratorie, tager på ekskursion og har almindelig undervisning.

Hvad lærer du i NV?

NV er en introduktion til de naturvidenskabelige fag i gymnasiet.

I NV bliver du klogere på den fælles metode og tankegang i de naturvidenkabelige fag. Du arbejder med et tema, som belyses af de fire naturvidenskabelige fag: biologi, fysik, kemi og naturgeografi.

Hvad lærer du i NV?

I NV arbejder du både i laboratorie, tager på ekskursion og har almindelig undervisning.

Hvad lærer du i NV?

  • Naturvidenskabelig metode
  • Hvordan man arbejder i et laboratorie
  • Hvordan man undgår ulykker i et laboratorie
  • Hvordan du formidler naturvidenskabelige resultater
  • Hvordan analysere du dine målinger
Omlagt elevtid

Den rettetid, som lærerne har til jeres opgaver, kan læreren vælge at fordele ud på noget vejledning i stedet.

Det kaldes ‘omlagt elevtid’.
Tanken bag omlagt elevtid er, at I laver bedre opgaver, hvis I får en god vejledning undervejs.

Omlagt elevtid giver fysisk fravær, hvis ikke man deltager.

Skriftlige afleveringer

I lectio kan du se alle dine afleveringer

Lærerne koordinerer, hvornår du skal aflevere dine opgaver, så du ikke får for mange elevtimer om ugen. Vores hovedregel er, at du højst må have 10 – 12 elevtimer om ugen. Hvis klassen imidlertid arbejder med afleveringsopgaver i timen, tæller den tid ikke med i de 10 -12 timer. Det kan derfor godt være, at du har 13 elevtimer på en uge, men du arbejder f.eks. med din engelskaflevering i 1,5 time på skolen. Det betyder, at den elevtid hjemme ikke vil overstige 12 timer, men være på 11,5, hvilket er ok.
For at du kan planlægge din tid har vi overordnet følgende regel:
  • er opgaven på mere end 4 elevtimer, skal opgaveformuleringen ligge på Lectio senest 14 dage før, den skal afleveres.
  • er opgaven på 4 elevtimer eller mindre, skal opgaveformuleringen ligge på Lectio senest en uge før.
  • er opgaven på f.eks. 1 time og I skal arbejde med den i undervisningen, kan opgaven godt blot være tilgængelig, når I skal have time

Hvis opgaveformuleringen skulle mangle, så kontakt jeres lærere hurtigst muligt.

Hvis du synes, at læreren har afsat for lidt elevtid til en opgave, så tal med faglæreren.

Hvis en klasse har mere end 12 timers elevtid på en uge, så tal med jeres lærere/klasselærer.

SRO

Se køreplan for SRO her

SRO er en af de tre større skriftlige opgaver, som du skal lave i gymnasiet.

I 1.g laver du DHO. I 2.g SRO og i 3.g SRP. SRO’en hænger altså sammen med din dansk-historie opgave i 1.g og din SRP i 3.g og er derfor en øvelse og forberedelse til SRP i 3.g.

Kravene til din viden om fagene og deres metoder er naturligvis højere end ved DHO.

Du skal til en mundtlig prøve i SRO. Forud for denne skal du udarbejde et talepapir.

Din SRO indgår i vurderingen af, om du kan rykke op i 3.g. Du skal derfor både lave opgaven og forsvare den ved en mundtlig årsprøve, hvis du skal rykke op i 3.g.

SRP

Du begynder på din SRP allerede i september og slutter med 2 ugers intensiv skrivning i december.

I SRP vælger du selv emnet for opgaven. Samtidig skal du også vælge de 2 fag, du vil skrive SRP i.

Valg af fag og emne står du ikke helt alene med. Dine lærere kan give dig gode råd om, hvordan du kan bruge fagene.

Brug begge fag i din SRP

De to fag behøver ikke vægte lige meget i opgaven, men der skal indgå fagligt stof og metode fra begge fag.

Når du vælger dit emne, er det vigtigt, at opgaven kun kan besvares, hvis du er nødt til at bruge begge fag.

Du må gerne tage udgangspunkt i emner, som du allerede har arbejdet med i undervisningen. Men du må ikke genbruge f.eks. specifikke tekster/rapporter/forsøg.

Hvilke fag kan du skrive SRP i?

Det ene fag skal være et studieretningsfag på A-niveau. Det må gerne være et studieretningsfag på B-niveau, du har hævet til A-niveau. Det andet fag skal være på enten A- eller B-niveau. Du kan ikke vælge fag på C-niveau.

I menuen til højre finder du et link til, hvilke fag du kan vælge på din studieretning.

Når du har valg dine fag, skal du aflevere en blanket med dine fagvalg i administrationen.

Vejledning

Du vælger ikke selv vejledere til SRP.

En del af din vejledning bruges på to vejledningsrunder, som skolen arrangerer. Tiderne står i Lectio.

Resten af vejledningen skal du selv planlægge og aftale med dine vejledere. Vejledning kan foregå via møder eller mails. Du skal selv tage kontakten til dine vejledere.

Du kan også få vejledning på biblioteket til at finde litteratur. Du kan sende en mail til bibliotekaren Anita, hvis du vil have en aftale om et bestemt tidspunkt til vejledning.

Opgaveformuleringen

På det sidste skemalagte vejledningsmøde mellem dig og dine vejledere, skal du komme med dit eget forslag til en opgaveformulering, som du kan diskutere med dine vejledere. Dine vejledere formulerer herefter den endelige opgaveformulering, som du først får udleveret, når skriveperioden går i gang.

Du kan ikke forvente, at dine vejledere finder tekster eller andet materiale til dig.

Til gengæld hjælper de dig gerne med at se på det materiale, du selv har fundet.

Studieplan

Hvert fag har en studieplan, hvor du kan se, hvad der skal ske det næste halve år i faget.

Du finder dit fags studieplan på forsiden af fagets site i Google. Den skal være på siden seneste en uge efter, semesteret er begyndt. Alle studieplaner findes også på sitet Studieplaner.

Studieplanen ændrer sig gennem semestret, så din undervisning altid er aktuel.

Studieture

I 2.g kan eleverne tage med på studietur, og i 3.g tager flere af sprogholdene på sprogrejser. Info om udgifter og indbetaling følger her: 

Rejserne er en stor oplevelse for klasserne og koster mellem 3.000-3.800 kr. afhængig af, hvor rejsen går hen.

Eleverne skal selv betale for disse rejser. Betalingen er delt op i rater, så det ikke bliver så stor en udgift på én gang. Eller man kan vælge at betale alle rater på én gang.

Prisen dækker fly/tog, hotel/vandrehjem – og så vidt muligt lokal transport, indgang til f.eks. museer m.m. Eleverne skal selv betale for mad og drikke på turen + evt. andre småudgifter som f.eks. busbilletter.

Rejser til Kina er dog undtaget fra dette prisloft, og der er også flere udgifter til rejser på Medie+ Engelsk. Hvis klassen vælger, at I skal have en studieturstrøje, vil betalingen af denne ligge ud over de 3.800 kr. Disse trøjer koster typisk omkring 200 kr.

  • 2.g’ernes studietur ligger i uge 12
  • 3.g’ernes sprogrejser ligger i uge 13

Der er undervisning på skolen for elever, der ikke deltager i studieturen eller sprogrejsen.

Betaling

Indbetalinger til studieturen foregår via gymbetaling.dk  Eleven skal bruge sit eget (IKKE forældrenes) Nem ID for at logge ind.

Betalingen er inddelt rater, så man ikke behøver at betale hele beløbet på en gang. Eller du kan vælge at betale alle rater (det fulde beløb) på én gang.

Har du ikke NemID, kan du bestille det her. 

Forsikret på studietur ?

Forsikring ved rejser i EU

Når elever tager på studieture inden for EU, er det et ufravigeligt krav, at eleven har en hjemtransportforsikring. Hjemtransportdækning kan være et tillæg til jeres familieforsikring, til jeres årsrejseforsikring eller en ren hjemtransportforsikring, der tegnes separat.

Elever skal have sit gule sygesikringskort med og bør i visse tilfælde også medbringe det blå.

Forsikring ved rejser uden for EU

Når elever er på studieture eller sprogrejser uden for EU, er det et ufravigeligt krav, at eleven har en syge- og hjemtransportforsikring, der dækker uden for EU.

Læs mere om forsikring her

Tips til den gode mundtlige eksamen

Er du klar til din mundtlige eksamen eller årsprøve? Her kan du søge hjælp og inspiration og få tips og nyttige links.

Begynd her

Retningslinjer og regler ved de mundtlige eksaminer på OEG er et godt sted at begynde, når du skal til mundtlig eksamen på OEG. Her kan du læse mere om hvilke regler, der gælder ved de mundtlige eksaminer på OEG.

Fagenes læreplaner og vejledninger finder du på Undervisningsministeriets site. I vejledningerne kan du læse mere om rammerne og eksaminerne i de enkelte fag. Du kan få et overblik over, hvordan eksaminerne forløber, og hvordan du bliver bedømt.

Restudy er et rigtigt godt site, hvis du vil have overblik og gode råd til dine eksaminer. Her kan du bl.a. se, hvordan en eksamination foregår og finde gode eksempler på spørgsmål og oplæg til din eksamen.

EMU – Danmarks Læringsportal er et site under Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Her kan du finde fyldig information om eksamen i de enkelte fag.

Råd og vejledning til den mundtlige eksamen

Studienet har udarbejdet et godt site med gode råd til den mundtlige eksamen. Her kan du f.eks. læse mere om, hvordan du planlægger din forberedelse, og hvordan du tackler din nervøsitet.

Mine bedste råd til mundtlig eksamen er en video af Cecilia Demant. Her deler hun sin egne gode råd til, hvordan man klarer sig godt til eksamen. Rådene er fra en tidligere studerende, og de er utraditionelle og ligetil.

12 tips til 12-tallet er en video fra HK-Ungdom. Her kan du finde 12 gode råd, som du kan bruge til alle dine mundtlige eksamener. Rådene er set fra lærerens og censors perspektiv. Find ud af hvad lærer og censor kigger efter og lægger mærke til, når du går til eksamen.

Tips til den gode skriftlige opgave

Er du klar til din skriftlige eksamen eller årsprøve?

 

Her kan du søge hjælp og inspiration og få tips og nyttige links.

Dansk­Historie­Opgaven (DHO)

Dansk-Historie Opgaven er den store obligatoriske opgave i 1.g. DHO er den første træningsopgave, der peger frem mod SRP i 3.g. Opgaven skal træne dig i at skrive gode akademiske opgaver. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i retningslinjerne og rammerne, inden du begynder på opgaven. ­

StudieRetningsOpgaven (SRO)

StudieRetningsOpgaven er den store obligatoriske skriftlige opgave i 2.g. Kravene til opgaven er større end DHO i 1.g. I SRO skal du bl.a. skrive et abstract på engelsk. På skolens site kan du finde inspiration til, hvordan du laver en redegørelse, en analyse og en diskussion. Her kan du også finde retningslinjerne for de større skriftlige opgaver med et supplement og et eksempel på en Køreplan for SRO. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i retningslinjerne og rammerne, inden du begynder på opgaven. ­

StudieRetningsProjektet (SRP)

StudieRetningsProjektet er den store obligatoriske opgave i 3.g. DHO og SRO er træningsopgaver, der peger frem mod SRP. Du skal anvende de metoder og kundskaber, som du tilegnede dig i DHO og SRO. På skolens site kan du finde retningslinjerne for de større skriftlige opgaver med et supplement og et eksempel på en køreplan for SRP. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i retningslinjerne og rammerne, inden du begynder på opgaven.

 

Begynd her, når du skal inspiration til din opgave

Restudy har lavet en video med 10 bud, når du skal skrive en god opgave. Videoen er et godt sted at begynde, når du skal i gang med at skrive en skriftlig opgave. Her kan du også finde støtte til skriveprocessen frem mod den færdige opgave.

SkrivOpgave er et godt overordnet site, som Hovedbiblioteket i København står bag. Sitet er et rigtigt godt sted at starte, når du skal i gang med din opgave. Sitet guider dig igennem hele processen fra emnevalg til aflevering.

De store skriftlige opgaver er en del af Odder Gymnasiums site. Her kan du finde gode råd og oversigter, som du kan bruge, når du skal i gang med at skrive din opgave. Du kan både finde hjælp til skriveprocessen og til opgavens struktur og indhold. Desuden kan du finde en kort oversigt over, hvordan du undgår plagiat og snyd i din opgave.
På dette site kan du også finde gode vejledninger i, hvordan du laver en litteraturliste, og hvordan du anvender litteraturhenvisninger, citater og noter i din opgave.

Vejledning i akademisk opgaveskrivning er en pdf­-fil på 14 sider, som står Syddansk Universitet bag. Vejledningen er baseret på bogen “Den gode opgave” af Lotte Rieneckers (Gyldendal, 1997). Vejledningen er noget for dig, hvis du vil snuse til opgaveskrivning på universitetniveau.

Opgaveskrivning (generelt) er en del af Kalundborg Gymnasiums site. Her kan du finde en kort og konkret vejledning i, hvordan du skriver en god opgave i gymnasiet. Sitet gennemgår de forskellige processer i opgaveskrivningen. Du kan bl.a. finde en god  vejledning i, hvordan du skriver en god problemformulering.

SkrivePortalen er et alsidigt site som 5 dansklærere fra Horsens står bag. Sitet kræver, at du har god tid til at gennemgå og læse om de forskellige elementer, som er vigtige, når du skriver opgave. Sitet er ikke anvendeligt som opslagsværk.

 

Hjælp til dansk grammatik

BedreDansk er et site, som Studienet står bag. Her kan du finde hjælp til specifikke grammatiske spørgsmål. Sitet er opbygget med en oversigt over de almindelig grammatiske fejl, som man ofte finder i opgaver. Hver fejl bliver forklaret både med en tekst og med et videoklip.

Grammatikfilm til danskundervisningen står Langcorr Aps bag. På denne Youtube­kanal finder du små film med de almindelige grammatiske fejl på dansk. De små korte film giver gode råd og små fif til, hvordan man kan undgå fejlene fremover.

Grammatik for dummies står sproget.dk bag. Sitet giver en god introduktion til dansk grammatik. I 6 små film guider Thomas Skov dig igennem grammatikkens hovedområder. Desuden kan du finde en lang række quizzer og øvelser, der på en sjov måde tester dine grammatiske kundskaber.

Dansk Sprognævn er et statsligt forskningsinstitut under Kulturministeriet. Du kan bruge sitet til at finde svar på meget specifikke grammatiske eller sproglige spørgsmål. Desuden har sitet en altid opdateret Retskrivningsordbog.

 

Særligt om Almen Sprogforståelse (AP)

Restudy har en række videoer, der er målrettet AP. Her kan du finde videoer indenfor emnerne ordklasser, sætningsanalyse og verber, tider og former. Til hvert emne er der desuden nogle quizzer og links til andre relaterede emner.

EMU har et site med flere relevante links til AP. Her kan du bl.a. finde links til brugen af de 6 kasus på latin og til repetitionsøvelser i AP.

Almensprogforståelse har en lang række links til gode øvelser som forberedelse til AP.

Undervisningsbeskrivelser

Ved skoleårs slutning laver faglæreren en undervisningsbeskrivelse for hvert fag.

Her kan du se, hvad klassen har læst og arbejdet med i løbet af skoleåret.

Det er dét indhold, du kommer til eksamen i.

Klik her for at se undervisningsbeskrivelsen

Du kan se den 14 dage før, eksamensplanen offentliggøres. I fortsætterfag kan du se den en uge før sidste skoledag.

Undervisningsevaluering

På OEG evalueres undervisningen i forbindelse med alle større forløb. Evalueringernes form kan variere fra gang til gang. Nogle gange er det bare en struktureret klassesamtale. Andre gange et spørgeskema. Der er mange muligheder.

Det vigtigste er at det sker løbende og at I inddrages, så sig det til læreren hvis I ikke oplever at det sker.

Hvert år laver alle klasser skriftlige og anonyme undervisningsningsevalueringer i udvalgte fag. OEGs kompetencecenter for kvalitet udformer dem og indsamler resultaterne, der også præsenteres og diskuteres for elevrådet i maj måned.

Har du spørgsmål eller kommentarer mht. undervisningsevaluering kan du skrive til Dennis Hellegaard (DEH@oegnet.dk), kvalitetschef på OEG.

Valgfag
I 1.g. skal alle elever vælge valgfag for både 2.g. og 3.g.
De fag man ønsker skal registreres i Lectio i løbet af januar. De præcise datoer kan ses på Lectio.

Hvis man i 2.g. ønsker at ændre et valgfag i 3.g. skal man inden jul kontakte studievejledningen.

Studievejlederne informere i 1.g. om hvilke fag og niveauer, der kan vælges på de enkelte studieretninger.

Hvis I har spørgsmål til valgfag skal I kontakte jeres studievejleder, eller administrationen.

Procedure ved klasseskift i 1.g

Principper

Klasseskift er som udgangspunkt ikke en ønskelig situation, men kan i nogle tilfælde være det mindst ringe løsning for dig eller din klasse. Her kan du læse hvordan vi håndterer dit ønske om klasseskift på OEG. Formålet med denne procedure er dels at sikre ensartethed og gennemsigtighed i behandlingen af klasseskift. Formålet er desuden at sikre klasserne, særligt lige når studieretningsklasserne er oprettet, en tilstrækkelig ro til at arbejde med klassetrivsel og et godt studiemiljø. Dårlig faglig eller social trivsel er et fælles ansvar i klasserne. Det betyder at du og klassen i samspil med klasselærere i første omgang forsøger at forbedre situationen.

Studievejleder

Hvis sociale og faglige tiltag er forsøgt og ikke har hjulpet, er næste skridt en samtale med klassens studievejleder. Hvis du og din studievejleder vurderer at klasseskift er en god mulighed, skriver du en skriftlig ansøgning på blanketten du får af studievejlederen. Ansøgningen skal godkendes af din studie-vejleder, som videresender til den leder der er ansvarlig for den ønskede klasse.

Procedure

Dit ønske om klasseskift indgår i en samlet vurdering. Ud over nuværende og kommende klasses trivsel og undervisningsmiljø, indgår også klassestørrelser, dit valg af 2. fremmedsprog og kunstnerisk fag, i den samlede vurdering. Der tages også højde for andres ønsker om skifte. De endelige klasseskift sker samtidig i alle klasser på tre fastsatte tidspunkter i løbet af året. Når der er et samlet liste over elevønsker indhentes kommentarer fra klasselærerne i elevernes nuværende og evt. kommende klasser. Ledelsen indstiller på baggrund af rettidige ansøgninger en plan for de skift der er imødekommet, samt begrundelser for eventuelle afslag. Indstillingen vendes med studievejlederne inden effektuering.

Studieretningsstart

Ved oprettelse af studieretningsklasser er proceduren anderledes. Når studieretningsklasserne er oprettet på baggrund af jeres ønsker har du to dage til at indberette fejl eller uhensigtsmæssigheder, og det er kun den type henvendelser der behandles. Du skal pr. mail gøre opmærksom på problemet til DEH@oegnet.dk og VBG@oegnet.dk.

Du skal angive hvad du ønskede og hvad du har fået tildelt, samt begrunde hvorfor det er uhensigts-mæssigt. I denne sammenhæng er alle studieretninger med samfundsfag og engelsk på A-niveau at betragte som den samme studieretning.

Ved helt særlige tilfælde kan klasseskift ske løbende.

Du skal søge om klasseskift i uge 50, og vil hvis din ansøgning godkendes vil du skulle skifte klasse efter nytår.

Ansøgningsfristen er den dag en godkendt ansøgning skal være godkendt af studievejleder. Du skal altså tage kontakt til studievejleder i god tid inden. Det gælder ikke opstart studieretning. Læs ovenfor.