Erhvervsøkonomi

Hvordan driver man forretning, og hvordan fungerer erhvervslivet?
287A7954 I Erhvervsøkonomi lærer du blandt andet om innovation og iværksætteri.

Erhvervsøkonomi er relevant i rigtig mange sammenhænge, for eksempel hvis man skal starte og køre sin egen virksomhed, arbejde som mellemleder eller leder i en virksomhed; eller kunne forstå og styre innovative processer.

Gennem faget erhvervsøkonomi bliver dine kreative og innovative kompetencer styrket. Du får en bred viden om, hvordan man driver forretning og hvordan man bruger for eksempel ledelsesværktøjer, strategimodeller og procesværktøjer.

Særligt lærer du om innovation og iværksætteri, strategi, marketing, organisation og ledelse, økonomi og nøgletal samt værdipapirer.

Cases og konkurrencer

Erhvervsøkonomi kan ikke forstås uden virkeligheden, derfor arbejdes der i autentisk sammenhæng med aktuelle cases i undervisning. Ørestad Gymnasium har også samarbejde med forskellige folk fra erhvervslivet, som bruges i undervisningen, for eksempel Danske Bank.

Man deltager i European Business Game, som er en konkurrence om at finde på en god idé til et produkt og udarbejde en forretningsplan for en fiktiv virksomhed.

Hvad kan det bruges til?

Den viden og de kompetencer, du får gennem faget erhvervsøkonomi, kan du bruge i en ledende stilling, og du bliver bedre til at navigere i erhvervslivet. Hvis man ønsker at starte sin egen virksomhed og/eller læse økonomi på Copenhagen Business School (CBS) eller proces og innovation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er erhvervsøkonomi et oplagt valg.

Erhvervsøkonomi på Ørestad Gymnasium er et samfundsvidenskabeligt C-niveaus fag.

Værd at vide
Søg optagelse
Hvad går en studieretning ud på
Hvorfor vælge OEG ?
Studieretninger
Se samfunds­videnskabelige
Se sproglige
Se kunstneriske
Se naturvidenskabelige