Fester og caféer

Fester og fredagscaféer på Ørestad Gymnasium

Fester og fredagscaféer på Ørestad Gymnasium arrangeres af skolens udvalg OEG-events, som også står for masser af drikkelse i baren; sodavand, øl og cider. Caféerne ligger typisk fredag efter 4. modul fra kl. 16-19 og er med afdæmpet musik og hyggesnak. Festerne foregår om aftenen fra ca. kl. 20-00.30. I løbet af året holdes der 4 fester og 5 caféer og de har som regel et tema som man skal klæde sig efter. 

!Temaerne kan skifte fra år til år! 

Dette er en gennemgang af skoleåret 19/20’s fester!

 

Introfesten – Årgangsfesten

Et par uger efter et nyt skoleår er startet holdes årets første fest – Introfesten. Festen holdes om aftenen på den dag OEG-games er blevet holdt. Her er dresscoden farvekoordineret og hver årgang skal klæde sig efter en bestemt farve. Er man 3.g’er skal man tage sit hvide outfit på, er man 2.g’er skal outfittet være sort og 1.g’erne skal have noget farverigt eller mønstret på. På den måde kan man nemt genkende dem der går på egen og andre årgange.

 

Introcaféen – Tinder-café

Introcaféen i år havde Tinder tema. Der var rig mulighed for at komme i kontakt på tværs af årgangene og hvis havde man et godt øje til én, kunne man tage dem med til SPEEDDATING. Derudover stod eventudvalget for en kahoot, som passede til temaet, hvor der var præmier til 1., 2. og 3. pladsen. 

 

Gammel-elev-café (kun for gamle elever)

Til gammel elev café bliver gamle elever inviteret til café på skolen, både dem der lige er blevet studenter og dem der har været studenter i flere år. Gensynsglæden er altid stor, når de gamle elever igen mødes med deres gamle klassekammerater eller lærere. Når man bliver student kan man melde sig med i facebookgruppen OEG Alumne og blive informeret om fremtidige gammel-elev-caféer.

 

Novembercafé – iPod battle

iPod-battle var temaet for novembercaféen 19/20 og er et tilbagevendende tema hvert år. Grunden til dét er, at at det er den ULTIMATIVT FEDESTE måde at sætte i gang i en café på! Ipod-Battle er en konkurrence mellem 4 eller flere hold, hvor det hele går ud på at hype publikum mest muligt med sin iPod-playliste. 2 hold er oppe mod hinanden af gangen – her får man skiftevis 1 minut til at få publikum på sin side, altså ved at få dem til at lave så meget larm som muligt. Efter hver runde måles lydniveauet i lokalet via en decibel-måler, så dem, der kan få OEG til at larme allermest, vinder.

 

Julefesten – BOND

Julefesten holdes i december, når skoleåret er kommet godt i gang. Til julefesten i 19/20 var temaet BOND og aftenen var fyldt med skønne Bonds og Bond-babes! Dresscoden var at man skulle komme i sine lækreste outfits! Om det er var stilet suit, lak- eller silkekjole, var helt op til dem, så længe de så hamrende godt ud! For at sætte ekstra gang i festen kom OEG’s helt egen Kasra Hakami fra 2.g og optrådte sammen med Jonah Wright og Mellow. 

 

Februarcafé – Banko x fastelavn

Årets tema til februarcaféen var banko møder fastelavn. I anledning af fastelavn kunne man slå katten af tønden. Derudover blev der spillet banko med fede præmier! Udover tøndeslagning, blev der afholdt en kostumekonkurrence, hvor man skulle dele et billede af sit kostume på facebook-begivenheden, og den der fik flest likes vandt en præmie.

 

Forårsfesten – Rave x lyskryds

Sidste forårsfest var temaet rave møder lyskryds og målet var at lyse OEG op! For at det kunne ske, sørgede OEG-events for UV-rør samt et sted, hvor eleverne i hvidt tøj kunne blive malet med UV-maling i lyskrydsets farver. Lyskrydset består af tre farver som symboliserer ens kærlighedsliv: rød, hvis man er 100% optaget, gul, hvis det er kompliceret, og grøn, hvis man bare er ledig. 

I højre kolonne kan du se en video fra festen.

 

Gallafesten 

Gallafesten er den mest eftertragtede fest og er ikke ligesom andre fester på skolen. Alle kan deltage, men aftenens fokus er 3.g’erne. Galla er nemlig 3.g’ernes sidste fest på OEG og stemningen er helt anderledes.

Traditionen tro handler det om at gøre noget ud af sig selv, derfor sætter man håret, finder sit pæneste tøj og sko frem og lader joggingtøjet blive hjemme til dagen derpå.

Er man 1.g’er, har man kjole til lige over knæene og ingen slips eller jakke. Er man en 2.g’er, har man kjole til lige under knæene og gerne slips/butterfly, stadig ingen jakke. De lange smukke gallakjoler og flotte jakkesæt er nemlig forbeholdt 3.g’erne.

Der vil som regel være 2 elevfotografer til stede, der foreviger aftenen.

Aftenens program for 3.g’erne :

Velkomsten

Programmet for 3.g’erne er lidt anderledes end de yngre årganges. Når de ankommer kl. 17 får de velkomstdrink og får taget klassebilleder på trappen ved siden af gymnasiet, samt på den røde løber på vej ind. Når alle har fået taget billeder og fået noget at drikke, danses der Les Lanciers. Les Lanciers er en folkedans, hvor 4 par skal danse sammen og det er super sjovt. Da det er en stor aften, er 3.g’ernes forældre er velkomne til at være med de 2 første timer.

Middagen

Klokken 19 siges der farvel til forældrene og 3.g’erne går op til 1. etage, hvor gallamiddagen holdes. Her serveres der en lækker 3 retters menu og der er mulighed for at købe drikkevarer fra festudvalgets bar. Klasserne har som regel inviteret deres lærere til at spise med dem. Under middagen skal der kåres elever i forskellige kategorier, heriblandt årets OEG’er, årets par, årets bommert m.fl., som eleverne har haft mulighed for at nominere til og stemme på inden galla.

Festen

Efter middagen tager man sin gallapartner under armen og begynder nedmarchen til idrætssalen, som er blevet lavet om til dansegulv. I løbet af middagen er de yngre elever ankommet og kigger på, når 3.g’erne parvis kommer ned af trappen. Når de kommer ned, deltager 3.g’erne i festlighederne med resten af skolen. Der vil være en DJ, som står for musikken indtil en større kunstner kommer på scenen kl. 22. Til forrige Galla optrådte ICEKIID. Til festen kan man danse og gå rundt og snakke med alle dem, man ikke får snakket så meget med til hverdag. 

Kl. 00.30 slutter gallafesten på OEG, men har man købt billet til afterparty, fortsætter festen i et lokale, som festudvalget har lejet. 

 

Eksamenscaféen – eksamensbingo (kun for 3.g’ere)

Det er til eksamenscaféen, at 3.g’erne finder ud af, hvilke eksamener de har trukket og dermed skal op i. Men det er måden, de finder ud af det på, der er sjov. Det offentliggøres nemlig igennem eksamensbingo.

Eksamensbingo starter med, at man får tildelt en personlig bingoplade med nogle numre på. Hvert nummer står for et bestemt fag og rektor skal læse tallene op et af gangen efterfulgt af hvilket fag, det er. Der jubles og der grædes, når 3.g’erne finder ud af, om det er et af deres stærke eller svage fag, de har trukket. Det er en utrolig aften. Eksamenscaféen holdes aftenen før læseferien går i gang. Der er fællesmiddag inden bingo og dresscoden er farvekoordineret efter klasse, f.eks skulle 3.b klæde sig i lilla og 3.p i blå.

 

 

Vil du vide mere om festerne eller se billeder derfra, kan du finde OEG-events på facebook. 

OEG-events på facebook

 

På Ørestad Gymnasium er der også mange andre festlige arrangementer uden alkohol. Dem kan du læse om her:

Traditioner og begivenheder

OEG-events på facebookRegler om alkohol Traditioner og begivenheder

OEG Events

Hvad:
OEG events er det elevudvalg der står for at arrangere alle fester og caféer på skolen.

Hvem:
Formænd for event-udvalget er Hannah 2018k, Josephine 2018b og Christian 2018q.
Bag dem står en festlig gruppe elever fra alle 3 årgange.

Hvornår:
Caféerne ligger typisk efter 4. modul fra kl. 16-19 og er med afdæmpet musik og hyggesnak.
Festerne foregår om aftenen fra ca. kl. 20-00.30.

 

STX gymnasium København, ørestad gymnasium Mediegymnasium, festlig, begivenheder events traditioner idrætsdag udklædning innovativt åbent fællesskab fester caféer galla novembercafé OEG events

Videoer fra festerne

Februarfesten – Rave x lyskryds tema

STX gymnasium København, ørestad gymnasium Mediegymnasium, festlig, begivenheder events traditioner idrætsdag udklædning innovativt åbent fællesskab fester caféer galla novembercafé

Galla

STX gymnasium København, ørestad gymnasium Mediegymnasium, festlig, begivenheder events traditioner idrætsdag udklædning innovativt åbent fællesskab fester caféer galla novembercafé

Underholdning

Til festerne bliver der nogle gange hyret en kunstner eller dj, og andre gange er det vores egne elever med specielle talenter der optræder. Her er Kasra fra 2.g som synger og Malthe 1.g som er DJ.

STX gymnasium København, ørestad gymnasium Mediegymnasium, festlig, begivenheder events traditioner idrætsdag udklædning innovativt åbent fællesskab fester caféer galla julefest

STX gymnasium København, ørestad gymnasium Mediegymnasium, festlig, begivenheder events traditioner idrætsdag udklædning innovativt åbent fællesskab fester caféer galla novembercafé