Zeenat Haroon – Student 2020
Zeenat Haroon- Student 2020
Hvad studerer du eller arbejder du med i dag?
Jeg er studerende på Københavns Universitet hvor jeg læser Klassisk Arkæologi. Jeg arbejder som kommunikationsansvarlig hos My Law Story, hvor jeg bl.a. også har lavet interviews og hostet nogle af vores store events.
Hvilket år blev du student?
Jeg blev student i 2020 – corona-året!
Hvilken studieretning gik du på?
Jeg gik på Samf A og Engelsk A. Som valgfag havde jeg Design og Arkitektur, Retorik og Psykologi.
Hvad var det vigtigste, som du tog med dig fra OEG?
Det vigtigste jeg fik med fra min tid på OEG var en forståelse for hvordan man vedligeholder relationer med andre – også når man ikke ser dem i længere tid ad gangen. Under corona var det utrolig svært at vedligeholde kontakten med mine venner, men vi har siden sørget for at mødes ofte og holde kontakten.
På OEG fik jeg også mulighed for at prøve en masse forskellige ting, og udover at tage Cambridge engelsk var jeg også en del af udvalg som OEGGrøn og Elevrådet. Lysten til at lære og prøve nye ting har jeg kun taget med mig, og jeg har i dag haft fingrene i flere forskellige brancher.