Værket tager udgangspunkt i det botaniske herbarium i København, og dets samling af millioner af plante-og frøeksemplarer. 

 

Kunstnerens interesse i herbariet står i forhold til det indeksikale som både omfatter observation og repræsentation. Herbariets funktion er at dokumentere og klassificere, hvad der langsomt er ved at forsvinde og som bliver til noget andet. Det er en voksende samling, hvor nye prøver jævnligt tilføjes og det henviser derfor ikke kun til det forhistoriske, men også til et fremtidigt scenario.

 

Plantesamlingen indeholder spor fra højaktuelle geopolitiske og koloniale forhold som kan forstås igennem det taksonomiske udgangspunkt (forsøget på at afdække og ordne hele verdenen) og kortlægningen af forskellige tiders førte politikker, kan også aflæses ud af plantearkene.  

 

Som del af værket har Rönicke undersøgt forskellige danske ekspeditioner, som fandt sted fra 1700-tallet og fremefter. Bl.a. den Arabiske Ekspedition (bedre kendt som Carsten Niebuhr ekspeditionen), en videnskabelig rejse til Egypten, Den Arabiske halvø og Syrien. Den havde seks medlemmer, hvoraf kun Carsten Niebuhr overlevede, og vendte tilbage til Danmark i 1767. 

 

Ekspeditionens botaniker var Peter Forsskål, der formåede at samle et større parti planter, som nu opbevares i Botanisk Museum i København. Værket er baseret på en krydssøgning i herbariet, mellem Peter Forsskåls plante samling og den Syriske frøbanks materiale. Fra denne søgning har Rönicke udvalgt en lang række eksemplarer.

 

Peregrinus er optaget i botanisk have i København og i herbariet. Det er en rejse langs planterne fra de pressede og ud i haven. I værket indgår løsrevne citater fra Peter Forskåls rejse og hans systemkritiske værk, Thoughts on Civil Liberty og refleksioner over stedets orden og opløsning.