Elever fra 2m vinder prestigefyldt pris
Vinderne af Grand Prix-prisen, der i reklamebranchen er den mest fornemme pris, man kan modtage, blev “Tænk før du deler”. Den er produceret af Sofia, Karoline, Immanuel, Noa fra 2m.
Dommerne gav filmen følgende ord med på vejen: “Filmen bærer præg af en stærk kreativ ide, hvor den ”røde plet” fungerer godt både visuelt og kommunikativt. Gruppen har valgt en god vinkel på problemstillingen. Det er nemlig ikke dem, der er på billederne, der er problemet. Det er dem, der deler billederne. Desuden er det et fint greb at vise, hvordan straffeattesterne langsomt hober sig op, når man deler krænkende billeder online.”
Ud over æren vinder gruppen en re-make af deres film i samarbejde med Michael Frederiksen fra udannelsesbureauet Frederiksens. Stort tillykke til Sofia, Karoline, Immanuel og Noa!
Mens du venter på at se re-maket af “Tænk før du deler”, kan du tjekke originalen ud her.