Informatik – IT

Informatik er for dig der:

  • Vil være dygtig til IT
  • Vil skabe egne websites, apps, spil og meget mere
  • Vil arbejde både kreativt og teknisk med faget
  • Overvejer en uddannelse og karriere indenfor IT

Informatik på gymnasiet

Informatik betyder IT i bredeste forstand. IT er et af de fag, der tager allermest udgangspunkt i virkeligheden, blandt andet når vi kigger på virkelige cases fra omverdenen. Vi kommer vidt omkring og undersøger, hvilke uddannelser, man kan tage, hvis man vil arbejde med IT. Vi kommer til at kombinere hands-on øvelser med teorier, cases og besøg udefra. Vi arbejder med, hvordan IT-systemer skabes fra bunden af og hvordan man arbejder med kunder. Vi ser på, hvordan man leder større IT-udviklingsprojekter, vi lærer meget mere om databaser, web, apps, sociale medier og computerspil – og vi skal naturligvis også prøve at udvikle små eksempler på IT-systemer, som fx spil. Vi ser også på design af brugergrænseflader, interaktionsdesign og konceptudvikling. Kompetencer som du kan have glæde af I mange andre fag.

Vi arbejder med:

  • Virkelige cases
  • Websites, apps, quizzer og spil
  • Design
  • Kontakt med kunder og projektledelse
  • Studiebesøg på ITU
  • Systemudvikling
  • Analyse af IT-systemer
  • Robotter og arduinoer (mini-computere)
  • IT-sikkerhed og privacy

Hvordan foregår undervisningen 

Vi arbejder ekstremt meget hands-on, projekt- og case-orienteret i mindre grupper, men kommer også til at arbejde med teori. Vi bruger virkelige cases, så meget som muligt og arbejder også med innovation, produktudvikling og karrierelæring. Man skal også have lyst til at arbejde kreativt og udvikle koncepter til nye løsninger.

 

Særlige ting vi laver

Vælger du Informatik, skal du have lyst til at udvikle dine kompetencer og arbejde innovativt. Vi tager ofte på besøg på ITU og deltager generelt meget i IT-undervisnings-tilbud, ud over undervisningen, som man kan deltage i: Fx Femtech, CodingCafees på ITU, ESERO-aktiviteter, DM i IT-sikkerhed, Datalogi-olympiade m.m.. Dog åbner vi også dørene for besøg udefra, alt fra foredragsholdere om IT-sikkerhed til afprøvning af produkter. Vi har blandt andet haft spiludviklerne Playcircle på besøg i flere omgange, hvor vi I udviklingsfasen af brætspillet “Engineer the Future” skulle afprøve spillet og komme med input til forbedringer ud fra teorier, vi havde lært om i undervisningen. 

Vi har fx om emnerne:

  • Sociale mediers betydning
  • Interaktive test
  • Programmering
  • Webdesign
  • Appudvikling 
  • Spiludvikling
  • Systemudvikling/SCRUM
  • IT’s systemers samfundsmæssige betydning
  • Interaktionsdesign
  • Databaser
  • Innovation
  • Usability/brugervenlighed

Informatik som hævet fag 

På B-niveau arbejder vi med de samme temaer, som på C-niveau, men kommer mere i dybden. Vi arbejder med længere projekter, hvor vi kommer rundt om alle sider af faget og slutter af med et eksamensprojekt. På B-niveauet skal vi også arbejde mere teknisk med tekstbaseret programmering. På B-niveau ligger også studiebesøget på ITU.
Det er oplagt at tage B-niveauet, hvis du gerne vil bruge IT i den afsluttende SRP-opgave.