fbpx

Musik- og lydproduktion

Musik- og lydproduktion er for dig der:  

  • interesserer dig for lydproduktion og gerne vil have hands on-erfaring i lydstudiet

  • vil have indblik i, hvordan man optager, redigerer og færdigbehandler lyd

  • kan lide at lave innovativt projektarbejde sammen med andre, og vil lære at forstå hvordan sådan en innovativ proces foregår

  • gerne vil veksle mellem det teoretiske og praktiske og have medindflydelse på hvordan undervisningen og de temaer vi arbejder med

  • vil lære at forstå, hvordan forskellige musik- og lydgenrer har udviklet sig gennem tiden

  • vil have erfaring med musik- og lydproduktionsprogrammer, fx Reaper, herunder indsigt i, hvordan de bruges i forhold til timing, rytmer og dynamik

  • er nysgerrig på forskellige måder at lytte til lyd og musik sat i relation til et større globalt, historisk, mediemæssigt og kulturelt perspektiv.

MOLP på gymnasiet

Musik- og lydproduktion er et valgfag på C-niveau, som kun kan vælges i 3.g. Alle kan vælge MOLP og få indflydelse på hvilke emner vi arbejder med, uanset studieretning. Der er ikke krav om at have musik- eller mediefag. Men hvis du har, kan du inddrage din viden og få udvidet din horisont. 

Vi arbejder med:

  • Mange forskellige former for musik- og lydproduktion: podcast, radiofortællinger, rapproduktion, lyd til film, studieindspilning

  • Mikrofoner, mikrofonteknik og optagelse både indedøre, udenfor, i lydstudie og på computeren

  • Lydperception og lytteforståelse: Hvad er forskellen på lyd og musik? Har lyden en særlig funktion og hvordan påvirker den dine sanser? Oplever vi lyden på samme måde? 

  • Reaper – et lydproduktionsværktøj til indspilning, sample, mix, remix, effekter, fade in/ud, loops, lyd og billede og meget mere.

Hvordan foregår undervisningen

I MOLP veksler vi meget mellem teori og praksis. Når du har fået introduktion til nye programmer, begreber eller måder at optage lyd, får du med det samme hands on-øvelser som giver større erfaring og sikkerhed i brugen af programmer og udstyr. Undervisningen er meget projektorienteret og foregår ofte i grupper. Og alle har indflydelse på både arbejdsformer og indhold. Vi udnytter hinandens ressourcer og hjælpes ad med at blive klogere og dygtigere – uanset udgangspunkt og erfaringer med at producere lyd og musik. 

 

Særlige ting vi laver

Vi engagerer os i større projekter på gymnasiet – fx har vi lavet en podcastserie til Sound & Science-festivalen og kan også hjælpe med at lave lydsiden til medieelevernes filmproduktioner.

Vi tager på ekskursioner til fx koncertsale, spillesteder og filmstudier (foley). 

Og vi inviterer eksperter på området på besøg, fx filmkomponister, lydteknikker, producere eller musikere. 

Vi har fx om emnerne:

  • podcast

  • radiofortællinger

  • rapbeats

  • remix og mashup

  • ambient lyd

  • filmmusik/ lyd til billeder

  • lyd og lyrik