Selvevaluering og forbedringsplan sommer 2023
Den årlige selvevaluering er en opsamling af de vigtigste af årets evalueringer og resultater.
Opsamlingen skal dække de retningsgivende mål fra centralt hold, såvel som de på OEG formulerede forbedringsområder og mål, i skolens forbedringsplan fra året før.
Igen år er selvevalueringen og forbedringsplanen afgrænsning til områderne elevtrivsel og skriftlighed. Der er fortsat udfordringer der skal fokuseres på og indsatser der skal reguleres. Selv om der er resultatfremgang på begge områder, skal indsatserne fuldt implementeres. Indsatsområderne og handleplaner for innovation, science og OEG som kulturhus mm., har egne flerårige handleplaner som der ikke laves om på i forlængelse af selvevalueringen.
Indsatsområdet attraktiv arbejdsplads vil der mbi. personaletilpasningsrunden være særskilt fokus på at opdatere handleplanen og sætte aktiviteter i værk.
Selvevaluering
Elevresultater
Resultater på elevniveauet diskuteres og forbedres så tæt på eleverne som muligt. De faglige resultater diskuteres i faggrupperne og elevtrivsel primært i de enkelte klasser. Faggrupperne behandler elevernes præstationer, læringsmæssige progressioner og udbytte af undervisningen, herunder eksamensresultater i forhold til årskarakterer, og hvis muligt i forhold til elevernes socioøkonomiske status.
Overordnet set er elevernes eksamensresultater tilfredsstillende. Eksamensresultatet er steget til 7,2 hvor landsgennemsnittet er 7,7. Løfteevnen er positiv dog uden at det er signifikant. Som de foregående år bidrager de mundtlige karakter, både årskarakterer og eksamenskarakterer, positivt til løfteevnen, hvor de skriftlige, særlige eksamenskarakterer, bidrager negativt. Det har også været muligt at se på SRP-karaktererne som er forbedret, også mere end på landsplan, af at der nu er et mundtligt forsvar af opgaven.
Skriftlighed er fortsat et indsatsområde for hele skolen. Øvrige indsatser med fokus på elevernes faglige resultater besluttes i de enkelte faggrupper.
Gennemførselsprocenten er under landsgennemsnit, ligesom frafaldet i 1.g er højere end gennemsnittet. Særligt sidstnævnte sættes der yderligere fokus på.
Elevernes overgang til videregående uddannelse viser hvor mange af eleverne der er færdige eller i gang med uddannelse 27 måneder efter de er blevet studenter. Her ligger OEG dårligere en lands- og regionsgennemsnit. Dog fortsat bedre end de to andre gymnasier på Amager.
Indsats mod fravær er fortsat en succes og har også været det gennem coronaen. Sidste år og i år har været de to skoleår med lavest fravær, fysisk såvel som skriftligt, i skolens historie.
Elevtrivsel
Den overordnede elevtrivsel på OEG ligger på niveau med andre skoler med lignende elevsammensætning. Indenfor indikatorerne social trivsel og læringsmiljø har der været fremgang siden sidste år.
Indenfor indikatoren pres og bekymring ligger OEG lavt. For social trivsel ligger majoritetsgruppen kvinder med udenlansk herkomst på niveau med landsgennemsnit, men de tre andre grupper ligger 0,2-0,3 under landsgennemsnit.
Elevrådet og alle lærerne har været involveret i workshops for at drøfte resultaterne og komme med idéer til kommende indsatser på de to områder.
Elevernes tilfredshed med grundforløbet er forsat højt. Konceptet for introture var ændret pba. evalueringerne. Tilfredsheden med strukturen i grundforløbet er høj, og det vurderes ikke at være det rigtige tidspunkt til større ændringer før det fra politisk side er besluttet hvilke justeringer der kommer til netop grundforløbet. Der forventes at komme justeringer til gymnasiereformen i kommende skoleår.
Udvalgene, multiforestilling og andre sociale aktiviteter, samt ekskursioner og studieture er kommet godt tilbage i dette skoleår. Der er brugt ressourcer på at lærerne har kunnet få sat det i gang igen efter corona-nedlukninger, der gav et hul i elevernes normale overdragelse til nye årgange.
Medarbejdertrivsel og arbejdspladsvurdering
Der er arbejdet videre med de samme indsatsområder som de sidste år. Retfærdighed og gennemsigtighed samt oplevelse af kvalitet i arbejdet.
Der har efter 3 år i træk med MTU, ikke været gennemført nogen MTU i for alle skolens ansatte. TAP-personalet har efter eget ønske været puljet med lærerne i de seneste MTUer og derfor er der i år gennemført en på dette område. Det følges op af kvalitative interviews og en rapport lavet af ekstern konsulent fra center for arbejdsmiljø.
Efter gennemførelsen af årets vigtigste evalueringer har skolens holdt kvalitetsdag, hvor de vigtigste områder har været diskuteret, og nye tiltag er drøftet i forskellige workshops hvor alle lærere og ledere har deltaget. Lærere med særlige ansvarsområder og ledelsen har tilsammen afholdt 5 workshops som underviserne og TAP i grupper har besøgt på skift.
Ud over de indsatser der hører under skriftlighed, elevtrivsel og attraktiv arbejdsplads, som beskrives andetsteds i dette dokument, er der behov for yderligere evaluering og support for at få implementeringen af google classroom på plads.
Organisation
Ledelsens sammensætning er uændret og har været den samme i to år. Det har givet ro og retning. Der er lavet strategi, værdigrundlag og handleplaner, hvor hele organisationen fra elever til bestyrelsen har været inddraget, for områderne mediedannelse, innovation, attraktiv arbejdsplads, science og skolen som lokalt kulturhus. I forbedringsplanen er der fokus på områderne skriftlighed og elevtrivsel.
I januar måned blev der gennemført personaletilpasninger, så antallet af årsværk blev tilpasset det mindre antal klasser der er på skolen.
Antallet af 1. prioritetsansøgere er lavere end sidste år og er skolens laveste til dato. Tiltrækning af flere 1. prioritetselever har fyldt meget for ledelsens strategiske arbejde i skoleåret. Aftale om elevfordeling og de konsekvenser det har at være en af de skoler i landet med flest elever af minoritetsetnisk oprindelse har fyldt meget i den daglige skoledrift, økonomisk, strategisk og på bestyrelsesniveau. Vi er tilfredse med at OEG ikke blev udpeget til at være en af de skoler med nul-optag i næste skoleår.
OEG-dannelses forløbet har været igennem det første reelle rul. Det har fungeret godt og det fortsætter. De tre faglige pædagogiske koordinatorer har fået sat skub i deres respektive områder siden genåbningen. Der er lavet handleplaner, lærerplaner og årets indsatser er evalueret og siden diskuteret til workshops på kvalitetsdagen.
På samme måde som sidste skoleår har vi haft en skærpet indsats over for nye elever der ikke er læringsparate og som ikke bidrager til fællesskabets trivsel. Ledelsen kommer hurtigt ud i klasserne og forventningsafstemmer og der følges hyppigt og hurtigt op med klasselærere, så elever oplever ensartede og hurtige korrektioner på uønsket adfærd. Hvor der ikke kan opnås aftale om forbedring af studieadfærden skrides der til sanktionssystemet.
Opsummering
Der er skabt stabilitet og dermed mulighed for at fokusere på elever og ansattes trivsel og udvikling.
Elevernes faglige resultater er tilfredsstillende, hvor vi fortsat er stærkest mht. det mundtlige og mindre godt mht. det skriftlige, hvor der dog er sat mange gode initiativer i gang under ledelse af den faglige pædagogiske koordinator på skriftlighedsområdet.
Forbedringsplan
For samtlige af ovenstående områder er der udarbejdet en handleplan. I denne forbedringsplan, er det udvalg af disse, der fremhæves.
Elevtrivsel og elevresultater
Indsatserne fra skoleåret 2022/2023 fortsættes i 2023/2024. Det går den rigtige vej. Der er ikke brug for flere eller nye tiltag, men fokus på at komme helt i mål, få alle med og forbedre de tiltag vi satte i gang sidste år.
På OEG skaber vi rammer hvor, vi de nysgerrige, kan trives. Det betyder samtidig at vi ikke er en skole for de ligeglade som ødelægger mulighederne for de mange. De ligeglade vil vi hurtigere identificere og indgå i dialog med. Kan nysgerrigheden vækkes eller skal vi finde andre uddannelsestilbud?
Vi vil Tættere på den enkelte elev ved, at eleven oplever af at blive set i den daglige undervisning og inddraget i tilrettelæggelsen af skolens dagligdag. Det ligger sig op ad skolens kerneord RELATIONER
- Det gør vi ved at sætte fokus på klasselærerfunktionen og det nære klasseteam. Herunder genindførsel af studenterudviklingssamtalerne (SUS) i stedet for karaktersamtaler.
- Vi fortsætter og forbedrer forløbet OEG-dannelse der sikrer overskuelighed og ro i skema samtidig med at arbejdet med de tværfaglige kompetencer (innovation, karrierelæring, globale- og digitale kompetencer), studieteknik, “mindset” og klassetrivsel har en fast og ensartet ramme at udfolde sig i.
- Vi igangsætter yderligere tiltag der har fokus på at tydeliggøre forskellen på “træningsrum” og “præstationsrum” for eleverne, for at mindske deres oplevede pres.
- Vi fortsætter med et stort udbud af frivillige aktiviteter på skolen og sætter personaleressourcer på, hvor det er nødvendigt.
- Trivselspulje til fælleskabsskabende aktivtiteter
- Klasserepræsentanter omdøbes og uddannes til at være trivselsambassadører
Der er brugt tid på at lærerne på pædagogiske dage i skoleåret 2022/2023, har kunnet drøfte hvordan vi bedst understøtter de forpligtende fællesskaber på skoler og vi har afsat tid i alle læreres opgaveporteføljer (2023/2024) til at de kan implementere de bedste af de forslag til næste skoleår.
I forhold til elevresultater er der fortsat fokus på elevernes skriftlige kompetencer. Vi har en faglig pædagogisk koordinatoer for skriftlighed, så skolens mange initiativer på området kan koordineres, evalueres og forbedres.
Der er i forgangne skoleår igangsat ændringer i brugen af læsevejledere og matematikvejledere, samt udvidet med en DSA-koordinator. Udvikling af det der nu hedder sprogligt ressourcecenter samt en mere elevnær matematikvejning fortsætter. Den faglige pædagogiske koordinator har sat samarbejdet med sprogligt ressourcecenter i system og i samarbejde er der lavet indsatser som faglig læsning, læseguides og en fælles indsats ift. førfagligt sprog i det forgangne skoleår. De indsatser har givet genklang hos underviserne og fortsættes næste år.
Derudover er der indenfor skriftlighedsområdet særligt fokus på:
- Arbejdet med udvikling af fælles feedbackmodel færdiggøres
- Udnyttelse af mulighederne for bedre processskrivning og feedback i google classroom.
- Særlig indsats ift. skriftlig matematik
- Udbredelse af de gode erfaringer med læseguides.
Skiftlighedsområdet er vigtigt for at få eleverne til opleve mestring i alle aspekter af deres akademiske udvikling. Ud over bedre skriftlig løfteevnen forventer vi også på sigt at det kan smitte positivt af på de områder af trivselsundersøgelserne der omhandler pres fra lektier og afleveringer.
Medarbejdertrivsel og organisation
De seneste års arbejde, med retfærdighed og gennemsigtighed samt oplevelse af kvalitet i arbejdet, fortsætter. Sidste års ændringer i principper for opgavefordeling er forløbet godt og der er skabt yderligere gennemsigtighed til det næste år. Første rul efter ok21 er gennemført til sommer og evalueres derefter med mulige justeringer til følge.