fbpx

Brobygning for elever i udskolingen

Særligt tilrettelagt brobygning på OEG

Kom ud på Ørestad Gymnasium sammen med din lærer og deltag i et kortere eller længere undervisningsforløb. Nogle forløb er udformet som projekter, der kan strække sig over en eller flere dage. Andre forløb er skræddersyet til 2-3 moduler, hvor I bliver undervist af gymnasieelever.

 

Alle forløb kan tilrettelægges i samarbejde med jer, efter aftale med den enkelte lærer, og målrettet hele klasser eller hold fra grundskolens 7.-9. klasser. Vi har også talentprogrammer og sommercamps, som I kan læse mere om her

Tilmelding foregår til den kontaktperson I finder under hvert projekt og er efter først-til-mølle-princippet. 

Vi glæder os til at invitere jer ind i vores flotte bygning!

Musik 

Lær at spille blues

I dette forløb vil du få undervisning af vores dygtige musikelever i at spille og synge bluesmusik. Efter en kort introduktion til bluesmusikkens historie og grundlæggende teori om bluesskala, bluesrundgang og akkorder bliver I inddelt i mindre hold, som enten skal synge, skrive sange, eller spille klaver eller guitar. Dagen slutter af med en mini-koncert, hvor I spiller det I har lært for hinanden.

 

Læs mere i kataloget her

Sprogfag

Leg med kreativ grammatik

I dette forløb vil du få mulighed for at opleve grammatik i sprogfagene på en sjov og kreativ måde. Gymnasieeleverne vil formidle grammatiske emner og regler, samt lave små kreative øvelser med grammatikken. 

 

Læs mere i kataloget her

Kinesisk

Lær at skrive kinesiske tegn

I dette forløb vil du få undervisning af vores kinesisklærer og dygtige kinesiskelever i at skrive kinesisk skrifttegn. Efter en kort introduktion til kinesisk sprog og grundlæggende regler for opbygningen af kinesiske skrifttegn, bliver I inddelt i mindre hold, som skal prøve at skrive kinesisk kalligrafi. Dagen slutter af med et mini-game med kinesiske skrifttegn.

 

Læs mere i kataloget her

Sprogfag

De sproglige lege

 

I dette forløb vil du få mulighed for at lege med sprog. På dagen skal folkeskoleeleverne dyste og samle point i mange forskellige discipliner med fokus på sprog og kultur. Dagen slutter med præmier til vinderholdene. Alle gymnasiets fremmedsprog kan være med i forløbet – både kendte sprog som engelsk, fransk og tysk, men også nye sprog som fx spansk, kinesisk og latin.

 

Læs mere i kataloget her

Informatik 

Skab din egen app

I dette forløb vil du få mulighed for at skabe din egen app, som du kan køre på din egen telefon i Code.org, få en rundvisning på Ørestad Gymnasium og lære meget mere om faget informatik. Du bliver undervist af elever, der går på gymnasiet. Andre temaer kan også udbydes.

 

Læs mere i kataloget her

Naturvidenskab 

 

I dette forløb vil du eksempelvis få mulighed for at prøve spændende forsøg i gymnasielaboratoriet og møde gymnasieelever der går på naturvidenskabelige studieretninger.

 

 

Læs mere i kataloget her

Informatik 

Robotter og programmering

I dette forløb vil du få mulighed for at arbejde med FABLE ROBOTTER og snuse lidt til programmering, få en rundvisning på Ørestad Gymnasium og lære meget mere om faget informatik. Du bliver undervist af elever, der går på gymnasiet. Andre temaer kan også udbydes.

 

Læs mere i kataloget her

Sommercamp på OEG

Er du interesseret i medier eller musik? Så kom med, når Ørestad Gymnasium afholder gratis sommercamp den sidste uge i sommerferien 2024. Sommercampen ligger mandag til onsdag i uge 32, og du kan vælge enten medie- eller musiklinjen.

Ud over at lære en masse nyt og have det sjovt møder du andre unge både fra din egen og de øvrige linjer på campen. Vi spiser frokost sammen i løbet af ugen og slutter campen af med at vise hinanden, hvad vi har lært. Sommercampen er gratis.

 

Læs mere om linjerne, og tilmeld dig her. 

Du kan også komme på den almene brobygning gennem UU i 8. klasse

 

Ørestad Gymnasium får hvert år besøg af en række 8. klasser gennem den almene brobygning. Denne er anderledes end vores særligt tilrettelagte brobygning, da den planlægges gennem UU (ungdommens uddannelsesvejledning) i København.

 

 På de almene brobygningsforløb kommer klasserne på besøg på gymnasiet sammen med deres lærer for at opleve, hvordan hverdagen og undervisningen er på et gymnasium.

 

I løbet af de to dage forløbet varer, bliver eleverne undervist af gymnasielærere i en række af gymnasiets forskellige fag. Eleverne oplever også den gode stemning og de særlige undervisningsformer vi har på Ørestad Gymnasium.

 

Selv om du og din klasse har deltaget i et alment brobygningsforløb, kan I sagtens komme igen på særligt tilrettelagt brobygning, besøgsdage eller en af vores sommercamps.