Sprog +
Sproglig studieretning 1
Engelsk A, Spansk A, Tysk/Fransk B
Supersproglig er for dig der:
- Har flair for at lære sprog og grammatik
- Vil lære hele tre fremmedsprog
- Drømmer om at studere eller arbejde i udlandet
- Vil læse verdenslitteratur på originalsproget
- Vil lære andre kulturer at kende
- Er en rigtig globetrotter
På studieretningen Sprog + lærer du hele tre fremmedsprog. Det er ét sprog mere end på alle andre studieretninger. Derudover får du latin på C-niveau, som er et rigtigt godt redskab, der styrker din sproglæring. Du vil opleve, at det er nemmere at lære flere sprog samtidigt, fordi der opstår en synergieffekt mellem sprogene, og du vil se ligheden mellem ord som study, studieren, étudier og estudiar.
I dag er engelsk ikke nok for den, der vil være med til at definere fremtiden globalt. Spansk er et voksende sprog, der stadig får større indflydelse. Vi har spansk på begynderniveau, så alle kan være med, men vi går hurtigt frem. Efter tre års spanskstudier og en sprogrejse i 3.g, kan du forvente at kunne tale om aktuelle emner på spansk.
Tysk og fransk er fortsættersprog og i 3.g har du mulighed for at hæve tysk eller fransk til A-niveau og kan således sammen med engelsk og spansk få tre sprog på A-niveau. Med tre sprog behøver du ikke at hæve et naturvidenskabeligt fag til B-niveau.
På Sprog + specialiserer du dig i sprog, og du lærer at bruge fremmedsprog til at blive klogere på andre landes historie og kultur.
Vi arbejder bl.a. med:
- Sprogbeherskelse og kommunikative færdigheder
- Ligheder mellem sprogene
- Forholdet mellem sprog, kultur og samfund
- Grammatik og teori om sprog
- Litteratur, historie, kultur og medier
- Emner som fx klimakrise, kønsnormer, eventyr/fantasy, true crime, racisme
- Klassisk litteratur og berømte forfattere
- Kreativt arbejde med sprogene
- Projektarbejde og kreative produkter (fx at lave en film, en kampagne mm.)
- Mange forskellige teksttyper og genrer, fx noveller, kortfilm, musik, sociale medier, nyheder, digte og mange flere.
Særlige aktiviteter
Udover den almindelige undervisning tager vi også på ekskursioner og afholder særlige temadage. Fx tager vi i biografen, i teatret, på museer og får besøg af oplægsholdere.
Studierejser
Når du går på sprog +, kommer du på minimum tre studierejser i løbet af din gymnasietid. Vi mener, at det er vigtigt at bringe dine sprogkompetencer i spil i verden uden for skolen. På OEG har vi flere partnerskoler, som vi arbejder tæt sammen med. Det giver mulighed for, at du kan komme på sprog-/udvekslingsophold i bl.a. Nordtyskland, Østrig og Frankrig.
Hvad kan du blive?
Sprog er ikke kun grammatik, men også i høj grad et kulturfag. Derfor er der mange muligheder for videreuddannelser og karriereforløb. Du kan fx studere sprog på universitetet eller i kombination med andre fag på en handelshøjskole (fx CBS). At være god til sprog er desuden en værdifuld tillægskompetence, der kan give adgang til jobs i virksomheder, ministerier og internationale organisationer.
Hvilke uddannelser giver studieretningen adgang til – Klik her
Dine fag på Supersproglig
Studieretningsfag Obligatoriske fag Valgfag
1.g
2.g
3.g
Grundforløb
Studieretningsforløb
Engelsk A
Spansk begynder A
Tysk fortsætter B (studieretning 1)
Fransk fortsætter B (studieretning 2)
AP*
NV*
Dansk A
Idræt C
Matematik B
Samfundsfag C
Historie A
Fysik C
Latin C
Religion C
Biologi C
Oldtidskundskab C
SRP*
Kunstnerisk fag
Frit C-niveau
Fra B til A-niveau
Eller fra C til B-niveau
*AP: Almen sprogforståelse, NV: Naturvidenskabeligt grundforløb, SRP: Studieretningsprojekt
Kunstnerisk fag: Billedkunst C, Design og arkitektur C, Dramatik C, Mediefag C, Musik C
Frit C-niveau i 2.g kan være: Billedkunst C, Design og arkitektur C, Dramatik C, Erhvervsøkonomi C, Filosofi C, Informatik C, Kemi C, Mediefag C, Musik C, Naturgeografi C, Psykologi C
Fra B til A-niveau i 3.g kan være: Matematik A, Tysk A eller Fransk A
Eller
Fra C til B-niveau i 3.g kan være: Billedkunst B, Biologi B, Design og arkitektur B, Dramatik B, Filosofi B, Fysik B, Idræt B, Informatik B, Kemi B, Mediefag B, Musik B, Naturgeografi B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B