Musik
Kunstnerisk studieretning 2
Musik er for dig der:
- Interesserer dig for musik og vil fordybe dig i både teori og musikhistorie
- Vil forstå, hvordan musik afspejler kulturelle tendenser
- Vil lære at synge og spille sammen med andre og for andre
- Vil blive bedre til at beskrive den musik, der omgiver dig med brug af musikbegreber og analysemetoder
På denne kunstneriske studieretning lærer du at forstå musik, kunst og litteratur på tværs af fagene. Du lærer, hvordan du skaber oplevelser, der rykker. Men du skal ikke bare skabe oplevelser. Du skal også have lyst til at forstå, hvorfor et stykke klassisk musik, et rocknummer eller en provokerende digtsamling virker. Og hvorfor det nogle gange ikke virker.
Sådan fungerer undervisningen
I musiktimerne fylder teori lige så meget som tiden i øvelokalet. Du lærer at lytte til kompositioner og forklare, hvad der fungerer og ikke fungerer. Din erfaringer bruges, når du skriver dine egne sange eller giver konstruktiv feedback.
Særlige aktiviteter:
I løbet af de tre år vil du ofte opleve, at undervisningen bliver taget med uden for gymnasiets vante rammer. Vi tager til koncerter og besøger spillesteder i København og omegn, interviewer musikere og kunstnere og laver små dokumentarfilm som kan være et led i klassens studietur.
Vi har også et tæt samarbejde med musikinstitutioner, musikere og kunstnere, der ofte besøger vores gymnasium.
Vi arbejder bl.a. med:
- Samspillet mellem musik, litteratur, film og samfundsforhold
- Sceneoptræden og koncerter
- At bruge computeren til at producere musik
- Filmmusik og kulturforståelse
- Lydsvingninger, instrumenternes stemning og klang.
Hvad kan du blive?
Med en studentereksamen fra Musik er der adgang til en bred vifte af uddannelser. Der er fx gode muligheder for at læse videre inden for musik, humaniora, pædagogiske uddannelser eller kommunikation.
Mange af vores elever er glade for, at man nemt kan hæve matematik til A-niveau. Derved er der adgang til endnu flere uddannelser.
Hvilke uddannelser giver studieretningen adgang til – Klik her
Spændende muligheder for musikinteresserede
Multiforestillingen
Navnet multiforestilling afspejler blandingen af forskellige kunstarter som skuespil, musik, dans og medieproduktioner og er unik for Ørestad Gymnasium.
OEG Bandet
OEG Bandet er et udvalg, der spiller musik sammen. De spiller til mange af de begivenheder, der foregår på skolen såsom dimission, udvalgscafé, første skoledag, ASTA Filmfestival mm.
Dine fag på Musik
Studieretningsfag Obligatoriske fag Valgfag
1.g
2.g
3.g
Grundforløb
Studieretningsforløb
Musik A
Engelsk A
AP*
NV*
Dansk A
Idræt C
Matematik B
Samfundsfag C
Historie A
Fysik C
Informatik C
Religion C
Biologi C
Oldtidskundskab C
SRP*
2. fremmedsprog
Valgblok
Kunstnerisk fag
Frit C-niveau
Fra C til B-niveau
*AP: Almen sprogforståelse, NV: Naturvidenskabeligt grundforløb, SRP: Studieretningsprojekt
2. Fremmedsprog: Fransk fortsætter B, Tysk fortsætter B, Kinesisk A, Spansk A
Valgblok i 3.g: Billedkunst B, Design og arkitektur B, Dramatik B, Dramatik C, Filosofi B, Filosofi C, Fransk fortsætter A, Idræt B, Matematik A, Musik B, Musik- og lydproduktion C, Psykologi B, Psykologi C, Religion B, Samfundsfag B, Tysk fortsættersprog A
Kunstnerisk fag: Billedkunst C, Design og arkitektur C, Dramatik C, Mediefag C
Frit C-niveau i 2.g kan være: Billedkunst C, Design og arkitektur C, Dramatik C, Erhvervsøkonomi C, Filosofi C, Kemi C, Mediefag C, Naturgeografi C, Psykologi C
Fra C til B-niveau i 3.g kan være: Biologi B, Fysik B, Informatik B, Kemi B, Naturgeografi B.
Se de fag og niveauer du har på denne studieretning – Klik her